Annonce
Uddannelse

Ny adresse efter 30 år på Sneserevej: Så er VUC klar på Amager Strandvej

Rektor Peter Zinckernagel ved HF & VUC København Syds nye hovedkvarter på Amager Strandvej 390, da vi besøgte stedet i januar. Arkivfoto: Hanne Bjørton
21. august er der fadøl, grill, drinks, og borgmesteren klipper snoren, når HF & VUC København Syd officielt åbner i nye lokaler på Amager Strandvej efter 30 år på Sneserevej
Annonce

Der er åbent hus for alle amagerkanere, når HF & VUC København Syd fredag 21. august officielt åbner sin nye skole på Amager Strandvej 390 efter 30 år på Sneserevej.

Tårnbys borgmester Allan S. Andersen (S) klipper den røde snor, og så er der fadøl, grill, drinks og fællessang i de nyistandsatte lokaler i bygningen 'Amager Strand' tæt på Kastrup metrostation, lystbådehavnen og Den Blå Planet.


De fleste af vores elever får halveret deres rejsetid, når vi flytter

Peter Zinckernagel, rektor på HF & VUC København Syd


Netop den korte afstand til offentlig transport var vigtig, da skolens nye adresse skulle findes.

- Det har været vigtigt, at vi fandt et sted, hvor det er nemt for eleverne at komme i skole. Vi har Kastrup metrostation tæt på, og så holder både 5C, 31, 34, 35 og 36 lige uden for skolen, så både København og hele Amager kan let komme hertil. De fleste af vores elever får halveret deres rejsetid, når vi flytter, fortalte skolens rektor Peter Zinckernagel i januar, da Amager Bladet var på besøg på den nye adresse.

Lokalerne havde indtil da huset møbelgiganten Ikeas store kontor, men siden har der været en kraftig ombygning, så stedet egner sig bedre til undervisningsformål.

På åbningsdagen bliver der mulighed for at få en rundvisning på det nye uddannelsessted.

Om HF & VUC København Syd

HF & VUC København Syd har afdelinger på Amager og i Hvidovre. Der er officiel åbningsfejring for de nye lokaler på Amager Strandvej 390 fredag 21. august klokken 12-14.

Skolen har cirka 1.000 elever. Omkring 200 er fuldtidselever, resten læser enkeltfag. Elever, der læser en toårig HF, er i gennemsnit et par og tyve år. Gennemsnittet for enkeltfagselever er cirka 30 år.

Der er elever fra hele Københavnsområdet, men flest fra Amager. Hvert semester har skolen cirka 50 elever fra Malmø - typisk danskere, der har bopæl i Malmø.

Læs mere på kbhsyd.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

POLITI

Skuddrama på Belfastvej

Koncert

Kulturhuset klar til Lasse & Mathilde

CORONA

Populært julemarked er aflyst

Amager

Sulten efter mørt kød og sej litteratur

Annonce