Annonce
Amager

Ny fotoudstilling: 'En rigtig mand' i krise

Foto: Andreas Haubjerg
Annonce

Året er 2020 og midt i #MeToo, corona og præsidentvalg sætter en ny udstilling 'En rigtig mand' fokus på sårbarhed og tabu om mænd i krise.

For undersøgelser viser, at når krisen rammer, er der en tendens til at mænd falder dybt.  Mændene er overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne og dominerer blandt hjemløse. Mænd går mindre til lægen og lever i gennemsnit kortere end kvinder.

'En rigtig mand' fortæller 16 historier i foto, lyd og tekst om mænd, der forsøger at finde deres ben igen efter krisen. Bag udstillingen står den prisbelønnede dokumentarfotograf Andreas Haubjerg, som har fulgt mændene i flere måneder, imens de boede på Mandecentret.

Foto: Andreas Haubjerg

Udstillingen opstår, fordi der er et behov for at diskutere det at være mand og være i krise samt hvordan maskulinitetsopfattelser også påvirker diskussionen.

-Min egen forståelse for, hvad en mand er, har ændret sig. I løbet af arbejdet blev jeg ved med at sige til mig selv, hvad hvis nu jeg havde siddet over for en kvinde, hvad havde min forståelse så været? Det har fået mig til at tænke på, hvordan vi ser på mænd i dag, siger fotograf Andreas Haubjerg

Udstillingen åbner 19. november på Islands Brygge i anledning af den internationale mandedag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Redningsaktion i Kastrup: 60-årig mand død

112

Person reddet ud af brændende lejlighed

Annonce