Annonce
Amager

Ny skuespillerskole for unge fokuserer på film

Kathrine Voigt starter Skuespillerværkstedet for unge talenter. PR-foto

SCENE. Skuespillerværkstedet er en ny skuespillerskole, der i Teater Plays lokaler på Strandlodsvej vil give unge talenter forudsætninger for at klare sig i teater- og filmbranchen. Der er introduktionsdag på stedet 2. juni.

SUNDBYØSTER: Kathrine Voigt åbner Skuespillerværkstedet, en spritny skuespillerskole på Strandlodsvej for unge talenter.

Fra slutningen af august kører Skuespillerværkstedet et 16 ugers forløb i dagtimerne for skuespiller-spirer i alderen 18-35 år.

Kathrine Voigt er selv uddannet skuespiller, og hun synes, der mangler muligheder for unge talenter.

»Der er de tre statslige skuespillerskoler og et par private, og det er slet ikke nok, og slet ikke i forhold til filmskuespil. Derfor vil vi også fokusere på film - det er efterhånden blevet lettere med de digitale medier, og man kan jo nærmest lave en kortfilm med en mobiltelefon. Det er ikke noget, der bliver undervist så meget i,« siger hun.

Svært at få en teaterrolle

Indgangen til skuespillerfaget kan være svær for unge talenter.

»Det er svært at få en teaterrolle, med mindre man kommer fra en af de tre statslige skoler eller man er kendt fra noget andet. Jeg vil give eleverne nogle konkrete værktøjer til at sætte deres egen kreativitet i gang, i stedet for at sidde og vente på en rolle - det bliver man kun ulykkelig over,« siger Kathrine Voigt, der tidligere har haft et teater sammen med andre skuespillere.

»Og siden 2010 har jeg undervist fast hos Københavns Film- og Teaterskole på Nørrebro, men jeg har længe haft en vision om at lave et sted for unge skuespiltalenter. Jeg underviste selv på en ungdomsskole og havde privatelever allerede før jeg blev uddannet, og det tiltalte mig at give noget godt videre,« fortæller Kathrine Voigt.

Skuespillerværkstedet bliver ikke en del af Teater Play, men kommer til at foregå i teatrets lokaler på Strandlodsvej 7.

Erfarne filmskabere i lærerstab

»Jeg har tidligere undervist hos Mille (Berg, en af Teater Plays indehavere, red.) og var også i praktik på Play, hvor jeg spillede med i en forestilling og fik et par hold at undervise. Jeg talte med Mille om, at det var oplagt at lave et samarbejde. Hun har teaterundervisning om aftenen, og jeg vil ikke konkurrere med noget, hun havde i forvejen,« siger Kathrine Voigt.

Foruden hende selv tæller lærerstaben erfarne filmskabere, blandt andre instruktør Jørn Faurschou, der har tv-serier som Taxa, Rejseholdet og Ørnen bag sig. Desuden manuskriptforfatter og klipper Jørgen Kastrup, der har 48 års virke i dansk film og tv bag sig og var med i holdet bag blandt andre Hvidstengruppen, Hotellet og Kun en pige.

Samt skuespiller Andreas Lyon, der i de sidste 10 år i Los Angeles har specialiseret sig i at undervise i castingteknik og cold read (læsning fra manuskript uden man øver sig på forhånd).

Efterårs- og vinterkurset Scenekunst & Filmskuespil er Skuespillerværkstedets første forløb, der starter 26. august og slutter 15. februar 2020 med en forestilling for et inviteret publikum.

Der er introduktionsdag på Teater Play, Strandlodsvej 7 søndag 2. juni klokken 14.00. Læs mere på skuespillerværkstedet.com

Annonce
Annonce
Retssag

Tiltale: 27-årig mand fra Amager voldtog fire kvinder

Annonce
Annonce
Indland

Regeringen vil bygge almene boliger på Christiania

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Frustrerede sygeplejersker fortsætter protester i København

Alarm112

Politiet skød efter bil under biljagt ved København

Alarm112

Seks granater bortsprængt på Amager tæt på Granatvej

Alarm112

Politi: Spritbilist eftersøges i sag om ulykke med såret kammerat

Alarm112

Varevogn kørte galt på bro - person er i kritisk tilstand

Annonce