Annonce
Trafik

Ny vanvidsbilist mister kørekortet: Politiet skruer op for fartkontrol

Arkivfoto: Martin Sørensen
Annonce

Endnu en vanvidsbilist blev i weekenden standset på Englandsvej, efter personen kørte 139 km/t i 60 km/t-zonen. Bilisten fik inddraget kørekortet på stedet og er nu sigtet for vanvidskørsel.

Politiet skærper i denne uge opmærksomheden på farten på de danske veje og skruer op for fartkontrollerne for at undgå en gentagelse fra corona-nedlukningen i foråret, hvor tomme veje flere steder blev brugt til at køre alt for hurtigt.

- Vi så under den første corona-nedlukning i foråret 2020, at der blev mere plads på vejene, og det fik desværre nogle bilister til at træde ekstra på speederen. Det skaber utryghed og kan give farlige situationer for andre trafikanter, og det vil vi ikke acceptere. Derfor sætter vi nu igen særligt fokus på hastighed for at forhindre, at det sker igen, siger politikommissær i Operativ Færdselsafdeling i Københavns Politi, Henning Pedersen.

Politiet bidrager med lidt statistik fra Rådet for Sikker Trafik: Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/t, vil ulykken være fatal i 60 procent af tilfældene. Risikoen stiger til 80 procent ved 90 km/t.

De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje. 62 procent af dødsulykkerne på landevejene sker med en hastighedsoverskridelse på mindre end 20 km/t. 38 procent af dødsulykkerne sker med en overskridelse på mere end 20 km/t.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Natur

Lille padde kan forsinke fælledbyggeriet

Debat

De københavnske familier betaler

Annonce