Annonce
CORONA

Opsigtsvækkende opslag: I bliver straffet, hvis I tester mit barn for corona

Skolebørn skal ikke testes for corona uden forældres samtykke. Foto: Mette Mørk/Ritzau Scanpix.

Onsdag aften skrev en kvinde et opsigtsvækkende opslag i Facebook-gruppen 'Tårnby på tværs'. Under underskriften 'ikke samtykkeerklæring' skrev kvinden, at forældre ikke bør give tilladelse til, at barnet i skoletiden eller i forbindelse med skolen udsættes for sundhedsfaglige indgreb.

Den pågældende kvinde er ikke mor til børn i skolealderen, og skriver i en opdatering, torsdag:

- Det sjove er at alle antager jeg har sendt det til en skole i Tårnby. Jeg har ikke børn i skolealderen, jeg kan bestemme over. Jeg havde bare samfundssind nok til at turde og dele en skabelon med mine medborgere i ytringsfrihedens navn, da der måske kunne være nogen have brug for den.

Annonce

Forslaget til en skabelon

I onsdagens opslag skriver kvinden som forslag til en skabelon for forældre til børn i skolealderen:

- Vi giver heller ikke tilladelse til at der i skolens regi sker vaccinering eller at vores barn får at vide/bliver påtvunget at bære mundbind i skolens regi, dvs. også under eventuel transport. Vi giver heller ikke tilladelse til alle andre tænkelige sundhedsfaglige aktiviteter, som fx spørgeskemaer eller samtaler vedr. færden og eventuelle symptomer. Vi giver heller ikke tilladelse til at vores barn fjernes (evt. af andre parter) fra skolens område eller tages nogle steder hen (fx karantænefacilititeter) efter at vi har afleveret vores barn – med mindre vi giver eksplicit tilladelse til det.

Såfremt at noget af ovenstående skulle blive planlagt eller aktuelt på skolen eller i skolens regi eller ved medvirken af andre parter vil vi gerne på forhånd øjeblikkeligt have besked om det på mail eller telefon, således at vi om nødvendigt kan afhente eller ikke aflevere vores barn i skolen inden det sættes i gang.

Vi vil samtidig pointere, at selv hvis vi er orienterede og fx ikke kan nå at afhente, så er vores barns tilstedeværelse på skolen eller andre steder ikke det samme som at vi giver samtykke til noget af det ovennævnte, som vi har pointeret at vi ikke giver tilladelse til.

Vi vil gerne bede om en skriftlig kvittering for at ovenstående er læst og bliver respekteret og efterfulgt fra skolens side.

Overtrædelse af ovenstående vil føre til en retsforfølgelse af involverede individer.

Forsøg på at tvinge barnet vil være en overtrædelse af straffeloven §150.

I bedes venligst orientere alle som har med vores barn at gøre på skolens område.

Citat slut.

Kvinden henviser til paragraffen i straffeloven: Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil tre år.

Annonce

Hvad siger loven

I forhold til vaccination er der som i andre offentligt finansierede vaccinationsprogrammer tale om et frivilligt tilbud. I december 2020 indgik et flertal i folketinget en aftale om en ny epidemilov. Heri er det beskrevet, at det ikke længere vil være muligt at påbyde nogen en vaccination. Kilde: Statens Serum Institut.

I forhold til test er der ingen lovgivning, heller ikke epedimiloven, der påbyder test af skolebørn.

I forhold til mundbind er der ingen krav til, at skolebørn skal bære mundbind. Sundhedsstyrelsen oplyser, at lærere og pædagoger har ret til at bære visir, og der er krav om, at forældre og andre besøgende skal bære mundbind eller visir, når de er indenfor på skolen eller institutionen,  for eksempel når de henter og afleverer.

Skolen har altid mulighed for at bortvise en elev, men det er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven i udelukkestiden er under fornødent tilsyn. En elev kan udelukkes fra undervisningen i indtil en uge, men i samme skoleår normalt kun én gang.

I forhold til straffelovens paragraf 150 blev den blandt andet taget i anvendelse i minksagen. Her blev statsminister Mette Frederiksen og daværende fødevareminister Mogens Jensen meldt til politiet efter denne paragraf. Der er ikke rejst tiltale mod hverken statsministeren eller Mogens Jensen efter paragraffen.

Annonce

Elever kan altid bortvises

Amager Bladet har kontaktet advokat Per Justesen fra Ret&Råd Advokater København, der har et indgående kendskab til, hvordan straffesager behandles af politiet og ved domstolene.

Per Justesen vurderer, at paragraf 150 godt kan anvendes i forhold til, at skolen tvinger skolebørn til at bære mundbind, udfører en coronatest eller foretager vaccination af barnet uden forældrenes samtykke, men han understreger:

- Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, men selvsagt ikke hvis der er vedtaget de fornødne regler, som hjemler tvang, eller der foreligger en situation, som på anden måde bevirker, at forholdet ikke har karakter af stillingsmisbrug.

Advokaten henviser også til, at voldsbestemmelsen kan blive taget i brug, hvis skolen foretager vaccination uden forældrenes samtykke. I så fald er tale om et angreb mod en anden persons legeme.

- Men det kommer helt an på lovgivningen. Regeringen kan jo lovmæssigt indføre krav om mundbind, vaccinationer eller fremvisning af coronatest. Og skolen har altid mulighed for at bortvise en elev uden forældrenes samtykke, hvis kravene ikke er opfyldt, siger Per Justesen.

Han uddyber, at paragraf 150 er en bestemmelse om ulovlig tvang og en kvalificeret bestemmelse af paragraf 155 om stillingsmisbrug.

- Læreren eller pædagogen skal altså have forsæt til at misbruge sin stilling, og det forsæt vil næppe være tilstede, hvis der foreligger en ordre eller lignende.

Der findes to trykte afgørelser om paragraf 150, som har ført til domsfældelse. Begge handler om politifolk som blufærdighedskrænker kvinder, og det har de næppe fået ordre til, siger Per Justesen.


Annonce

Mest læste

Annonce
Alarm112

Politi: Spritbilist stak af efter ulykke med såret kammerat

Annonce
Annonce
Alarm112

Varevogn kørte galt på bro - person er i kritisk tilstand

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Bygherre kærer beslutning om byggestop på Amager Fælled

Indland

Amager Fælleds Venner indsamler millioner til byggestop

Mest læste

Alarm112

Bygherre overvejer næste skridt efter nederlag om Amager Fælled

Alarm112

Byggeri på Amager Fælled stoppes - hvis venner skaffer to millioner

Alarm112

Landsret stadfæster: Skal ikke betale coronabøder

Retssag

Anklager kræver bøder for brud på opholdsforbud betalt

Alarm112

Øresundsbroen var spærret efter uheld

Annonce