Annonce
BYLIV

Pølsevognen lever og har det godt: Goddag, jeg vil gerne bestille en gravid med barnevogn

Efter en mindre kødrand omkring pølsevognen har fået serveret deres bestillinger kan Simon gøre klar til næste rykind. Foto: Jan Jeppesen.
Tirsdag 18. januar er en mærkedag for et af Danmarks nationalklenodier: Pølsevognen fylder nemlig 100 år. Der er blevet færre af dem, men på Tårnby Torv er pølsevognen en god forretning, fortæller ejeren Simon Mikkelsen. Han afslører, at langt de fleste kunder er kvinder, og at den gode gamle hotdog og flæskestegssandwich går som varmt brød.

Tirsdag 18. januar 1921 var dagen, hvor de seks første pølsevogne rullede ud i de københavnske gader. Siden har pølsemænd- og kvinder stået for at servicere de danske pølseelskere med 'nissearme', 'mumier' og 'skaldede franskmænd i soveposer'. Og pølsevognen er blevet kaldt alt fra 'Skinkekutter' til 'Cafe Fodkold' og 'Svineknallert'.

For 100 år siden og mange, mange år frem i tiden var pølsevognen en trækvogn med en opvarmet gryde, hvor pølserne lå i. En rød pølse med brød kostede den nette sum af 30 øre. Meget har ændret sig siden da.

Nu har pølsevognen en motor og et menukort med en lang række alternativer til den klassiske nissearm. Men pølsevognen er mere end det. Ifølge Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum i Auning, er pølsevognen et særligt sted, der har en helt særlig plads i danskernes hjerter.

Annonce

- Pølsevognen har gennemgået en markant forandring gennem årene og har opnået en særlig status som et stykke kulturhistorie. Den har været en fast del af gadebilledet i nu 100 år og er blevet symbolet på en madkultur, som kan rumme alle folkelag. De fleste danskere har et minde ved en pølsevogn. Om det er kolde vinterdage som barn med en kakaomælk og en ristet pølse, eller om det er forretningsmanden på farten – alle har vi et minde knyttet til den skønne duft og lille vogn, forklarer Bettina Buhl.

En ny madkultur

I pølsevognenes storhedstid i 1960erne og 1970erne stod der omkring 700 pølsevogne rundt i Danmark. Folk stod i kø på gaderne, og en pølsevogn med en god beliggenhed kunne let omsætte for millioner på et år. Pølsevognen blev startskuddet på en helt ny madkultur, hvor folk kunne mødes på trods af forskellig baggrund og få et veltrængt og uformelt pusterum.

- Maden i en pølsevogn er nem at afkode. Du ved, hvad du får. Samtidig er det fleksibelt. Du behøver ikke bestille bord eller spise med kniv og gaffel – du kan dumpe ind, når du vil, og få en tiltrængt timeout, og du kan observere det gadebillede, du normalt er en del af, eller tage dit måltid med på farten, siger Bettina Buhl.

Pølsevognen har i dag fået konkurrence af andre takeaway-steder og tankstationer. Antallet af vogne i Danmark er svundet markant, og der findes i dag kun omkring 100 pølsevogne rundt i landet, hvoraf 25 af dem er i København. Pølsevognskulturen har dog ændret og udviklet sig og rummer i dag grillbarer og cafeterier, hvor man stadig kan nyde en god pølse.

Annonce

Simon på Tårnby Torv

En kold og fugtig torsdag ved middagstid er der forsamlet en lille kødrand foran pølsevognen 'Skinkekutteren' på Tårnby Torv.

Der bliver bestilt hotdog, bøfsandwich og en enkelt flæskestegsandwich. Inde i vognen er det 27-årige Simon Mikkelsen, der langer bestillingerne ud på disken. Han har ejet pølsevognen i syv år. Og det har han tænkt sig at blive ved med i mange, mange år.

- Jeg elsker mit arbejde. Det er så hyggeligt at få sig en god snak med kunderne, der er helt  nede på jorden, fortæller Simon, der egentlig fik job som håndværker, men hurtigt fandt ud af, at han hellere ville være selvstændig.


Jeg elsker mit arbejde. Det er så hyggeligt at få sig en god snak med kunderne, der er helt nede på jorden.


- Det har jeg ikke fortrudt. Det er en god forretning, når det ikke er januar og butikkerne ikke er ramt af nedlukning.

Der er altid en mæthed, når det lige har været jul og nytår, men det går faktisk udmærket i denne svære tid, fastslår Simon, der også mærker den stigende konkurrence fra de mange mobile takeaway-vogne.

- Jeg føler mig ikke hårdt ramt, men det er klart, at vi er flere om at tiltrække kunder. Jeg er glad for, at min pølsevogn er placeret her på Tårnby Torv. Det er et gammelt og lidt slidt indkøbscenter, men det giver også en særlig atmosfære og charme.

Der er planer om at rive centret ned og bygge et nyt. I så fald håber jeg ikke, at det bliver sådan en en stor betonklods. Det tror jeg ikke vil være en fordel for nogen, siger Simon, og røber, at de fleste kunder er kvinder.

- De kan bare godt lide pølser, griner Simon, og tilføjer:

- Det skyldes vel, at kvinderne handler mere ind end mændene. Og med hensyn til favoritterne, så er der mest salg i hotdog'en og flæskestegssandwichen. Jeg tror, at 40 procent af omsætningen kommer fra sandwichen.

Slangudtryk hos pølsevognen

Pølse med brød: Skinkesøm med pude/kage. Indianer med rygsæk. Kødsøm med kindrødt.

Rød pølse med det hele: Blodslange fra poolen. Blodprop. Skidtibuks. Et nisseben og arm med håndtag.

Knækpølse: Jason Watt. Gravid med barnevogn (med brød). Erik Gundersen.

Ristet/Grillet pølse:  Skinkesøm. Otto Lesiner. Neger. Lig på en båre (med pølsepap). Død rotte.

Ristet med ketchup og brød: Øgle med slam og kage.

Ristet med sennep og ketchup: Brændt øgle med slam. Tubesteg med fars og mors.

Ristet med det hele: Død hund med dej og hele farveladen. Død indianer med lort på ryggen.

To ristede med brød og det hele: En stadionplatte.

Frankfurter: Tysker. Amin Jensen. Jens Okking. Karl Stegger. John Holmes. Dildo. Jomfrutrøster. Jens Okking i slåbrok.

Frankfurter i svøb med brød og diverse sennep: Tommelfinger i lædervest med kiks og dyppelse.

Pølse i svøb/Ristet i baconsvøb: Mumie. Otto Leisner i skinkevest. Otto Leisner i lædervest. Thorkild Thyrring uden styring.

Medister: Dametrøster. Flæskesteg på tube. Borgmesterpik. Løvelem.

_

Jeg har flest kvindelige kunder, forklarer Simon. Foto: Jan Jeppesen.
Det er syv år siden Simon åbnede pølsevognen. Foto: Jan Jeppesen.
Annonce
Annonce
Alarm112

Ung kvinde blev ramt af flugtbilist og er i kritisk tilstand

Annonce
Annonce
Alarm112

25-årig indlagt med hovedtraume efter sammenstød med cyklist

Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Dagens coronatal 19. maj: Dragør og København står for dagens hop

Oplevelser og kultur

Dansk festival scorer Metallica til koncert i 2022

Erhverv

Madanmeldere kårer Alchemist til Europas bedste restaurant: To andre københavnske restaurant med i topfeltet

CORONA

Dagens coronatal 18. maj: Små udsving i smittetallene

Erhverv

Københavns Lufthavn forventer en lidt mere normal sommer

CORONA

Dagens coronatal 17. maj: Sydamager holder skansen, københavnske smittetal falder

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Alarm112

30-årig stukket flere gange i ryggen ved Amager Strandpark

CORONA

Dagens coronatal 16. maj: Sydamager holder smittetallene i ro. I København går det stik modsat

Den muntre klumme

Birger lister til Ø og Lillemor shopper klude på Fjæsbuk

Indland

Dragør Kommune opfordrer privatansatte til hjemmearbejde

CORONA

Dagens coronatal 15. maj: Københavnske smittetal fortsætter med at stige

Indland

Coronaramt Dragør beder forældre holde små børn hjemme

CORONA

Dagens coronatal 14. maj: Antallet af smittetilfælde falder en smule

Indland

Dragør tæt på kritisk grænse - borgmester venter nedlukning

CORONA

Dagens coronatal 13. maj: Smittetallene fortsætter med at stige i København og Tårnby

Alarm112

Ekstra Bladet dømmes for iscenesat indbrud - undgår straf

CORONA

Dagens coronatal 12. maj: Smittetallene stikker af i Tårnby

Alarm112

71-årig dømt for at stikke bartender ihjel på Christiania

Musik

Copenhell får besøg af Kiss til næste års musikfestival

CORONA

Dagens coronatal 11. maj: Tårnby runder et incidenstal, der er over 200

Annonce