Annonce
Budgetforlig

Politikere fandt penge til at styrke boligområdet Hørgården

Michael Hedegaard Jensen, sekretariatsleder i Partnerskabet. Foto: Hanne Bjørton
Hørgården fik del i det københavnske budgetforlig. Der blev penge til blandt andet Tryghedspartnerskabet, Idrætsprojektet og vigtige bidder af et langt cykelstiforløb.
Annonce

Boligforeningen 3B Hørgården og Partnerskabet i Urbanplanen har gang i flere projekter, ikke mindst fordi boligområdet sigter mod at blive slettet fra regeringens såkaldte ghettoliste.

En god portion af finansieringen bag projekterne kommer fra Landsbyggefonden, men politikerne bag budgetforliget i Københavns Kommune fandt i forrige uge også penge til Hørgården. Blandt andet 7,8 mio. kroner til Tryghedspartnerskabet.

- Som er et samarbejde mellem kommune og politi og en masse forskellige aktører, blandt andet boligselskaber, Amagerbro Helhedsplan og så er Gullandsgården også med fra næste år. Det brede samarbejde betyder rigtig meget, det fungerer godt og er blevet virkelig fasttømret, så det er dejligt, at der er givet midler til det, siger Michael Hedegaard Jensen, der er sekretariatsleder i Partnerskabet.


Der bliver cykelsti hele vejen fra Cykelslangen, via Cykelbroen, fælleden, DR-Byen og så fanger vi den i Hørgården.

Michael Hedegaard Jensen


Gader og stier i og omkring Hørgården får også et løft.

- Nogle af budgetpengene fra kommunen er et fint supplement til vores egne projekter. For eksempel får Brydes Allé en genopretning, og det er jo også en skolevej til Peder Lykke Skolen. Der sker også noget på den anden side af Amagerfælledvej, hvor cykelstien bliver forbedret fra fælleden forbi IT-Universitetet via Kaj Munks Vej og hele vejen over til Hørgården, hvor vi så griber den med vores indre strukturplan. Det betyder, at der bliver cykelsti hele vejen fra Cykelslangen, via Cykelbroen, fælleden, DR-Byen og så fanger vi den i Hørgården, siger Michael Hedegaard Jensen.

Derudover var der også 1,5 mio. til den kommunale indsats Idrætsprojektet med indsatser for børn og brobygning til idrætsforeninger. 1,3 mio. til øget sundhed i udsatte boligområder. 8,4 mio. til den helhedsorienterede gadeplansindsats samt 1,5 mio. til kriminalitetsforebyggelse hos voksne i udsatte boligområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FRITID

Her er datoen for åbning af ny svømmehal

Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

POLITI

Skuddrama på Belfastvej

Annonce