Annonce
BYLIV

Rasmus har købt katten i sækken: Nu er ejendommen stemplet som bevaringsværdig

Rasmus Bork-Nielsen er forundret over, at bygningerne er bevaringsværdige. Nu er kravet, at han skal indrette lokaler til serviceerhverv. Foto: Jan Jeppesen.
For fire år siden købte håndværkeren Rasmus Bork-Nielsen grunden på Ulrik Birchs Allé 54, hvor der tidligere har været autoværksted. Nu har kommunen kategoriseret bygningerne som bevaringsværdige på grund af fortiden som bondegård. Kravet er serviceerhverv i stueetagen, men huslejen vil blive alt for høj, fordi istandsættelsen overstiger købsprisen.

Det lignede et godt håndværkertilbud, da Rasmus Bork-Nielsen for fire år siden købte ejendommen på Ulrik Birchs Allé 54. Nu er han ikke så sikker mere. For umiddelbart har han købt katten i sækken. Og millioninvesteringen kan risikere at ende med et større tab.

Rasmus Bork-Nielsen er ikke typen, der uddeler verbale øretæver til højre og venstre, så selvom han burde være helt op i det røde felt, tager han egentlig situationen med knusende ro. Udadtil.

- Jeg har en fornuftig dialog med kommunens teknik- og miljøforvaltning, så jeg håber på en god løsning. Jeg er bare forundret over, hvordan kommunen kan erklære ejendommen for bevaringsværdig. Det er jo ikke Nyboder, der skal istandsættes, men en gammel trelænget gård, der virkelig trænger til en ordentlig omgang, siger Rasmus Bork-Nielsen.

Annonce

Betalte 5,3 millioner kroner

Sagen er, at han betalte 5,3 millioner kroner for herligheden med en drøm om at istandsætte de ramponerede bygninger for at indrette boliger i stueetagen og under loftet.

På den modsatte side af vejen er Københavns Kommune i gang med at opføre et stort byggeri, der skal rumme ungdomsboliger, og for at lægge sig i slipstrømmen af det byggeri og tage hensyn til naboer og vejens karakter, har Rasmus Bork-Nielsen fået udarbejdet arkitekttegninger med skitser til istandsættelsen.

Men så gik det galt. Kommunen stillede med en lille hær af personer, der skulle vurdere den trelængede gård.

- Hold da op, hvor er det fedt, sagde de samstemmende. Jeg tænkte: Ser vi det samme? Det er jo faldefærdigt. Men dommen var klar. Kommunen har stemplet bygningerne som bevaringsværdige i kategori fem. Men det er jo over en menneskealder siden, at her var bondegård. Og der har altså ligget bilforhandlere og autoværksted siden slutningen af 1960erne. Der er heller intet i bygningerne bortset fra et staldvindue som giver indtryk af, at det har været bondegård. Til gengæld er der tydelige rester og aftryk fra autoværkstedet, fortæller Rasmus Bork-Nielsen.

Annonce

Det er en dødsdom

Han er tydeligvis frustreret over, at kommunen kræver, at han indretter lokaler i stueetagen til serviceerhverv og boliger under loftet, hvilket der øjensynligt ikke er plads til.

- Det er jo en dødsdom. Og det skal i hvert fald være nogle meget små mennesker, der flytter ind, hvis jeg kun må lave boliger under loftet, konstaterer Rasmus Bork-Nielsen.

- Det virker næsten om det vil være skrækkeligt at få bygningerne istandsat og skabt nogle sunde boliger. Det er jo bare en helt almindelig gård med bygninger. Naboerne har fortalt, at de kun er glade for, at der endelig sker noget, og jeg har lavet mine tegninger, så bygningerne både passer ind med resten af området, tager hensyn til nabohusene og ikke mindst kommunens egen bygning, fortæller Rasmus Bork-Nielsen.


Istandsættelsen kommer til at overstige købsprisen, og derfor vil huslejen blive alt for høj for små serviceerhverv. Det giver ingen mening at bruge en masse penge på istandsættelse, hvis du ikke kan få udlejet lokalerne.


Her er arkitekttegningen til Rasmus Bork-Nielsens boliger- yderst til højre. Til venstre ses de kommende ungdomsboliger, der opføres af Københavns Kommune. Illustration: Rasmus Bork-Nielsen.
Annonce

Må sælge med stort tab

Han er mener, at kommunen er helt ude af trit med virkeligheden med kravet om serviceerhverv i stueetagen.

- Jeg kan da godt se idéen med at tiltrække nogle små værksteder og skabe noget liv, men stedet er ikke bare ikke gearet til det. Og da istandsættelsen vil overstige købsprisen, vil huslejen blive alt for høj for små serviceerhverv. Derfor giver det ingen mening at bruge en masse penge på istandsættelse, hvis du ikke kan få udlejet lokalerne.

Det kan ende med, at jeg må sælge ejendommen med et stort tab. For hvem vil købe bygningerne og grunden, når der er krav om serviceerhverv? spøger Rasmus Bork-Nielsen.


Jeg har sagt til arkitekten: Tegn noget pænt og noget som ikke generer naboerne. Det skal være et sted, hvor alle tænker: Det er så fint. Jeg er altså ikke den grådige type.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce