Annonce
Amager

Rengøring er blevet en livsstil: Familien Hansen tager trapperne

Jimmi og Danielle Hansen har skabt en rigtig vindervirksomhed. Nu skal både vasen og diplomet pryde Sundby Rengørings Services lokaler på Smedekærvej i Tårnby. - Foto: Jan Jeppesen.

Sundby Rengørings Service modtager Amager Erhvervspris 2019. Bag virksomheden finder vi ægteparret Danielle og Jimmi Hansen, der skabte fundamentet til virksomhedens succés for 31 år siden.

Annonce

»Der er ikke mange priser, der overgår denne. Måske kun Nobels Fredspris eller kåringen af verdens bedste fodboldspiller.«

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lagde ikke skjul på, at han er meget begejstret for Amager Erhvervspris, der uddeles af Amager Erhvervsråd og Amager Bladet.

Foran medlemmer af Amager Erhvervsråd var det en veloplagt minister, der på Radisson Blu Scandinavia Hotel motiverede valget af prismodtageren for 2019, Sundby Rengørings Service ApS.

»Juryen har denne gang haft særligt fokus på servicesektoren. Det skyldes ikke mindst de seneste 15 års vækst af store og små virksomheder samt ejendomme. Det har øget behovet for servicevirksomheder - lige fra rengøring til håndværkere og vedligeholdelse af bygninger og udenomsarealer. Og derfor er en særlig glæde at kunne afsløre, at Amager Erhvervspris 2019 tilfalder Sundby Rengørings Service,« forklarede Peter Hummelgaard.

Annonce

Gode råd fra konen

Virksomheden, der har domicil på Smedekærvej i Tårnby, kunne fejre 30 års jubilæum i 2019.

»Vi er derfor ekstra meget stolte over at modtage prisen,« lød det enstemmigt fra ægteparret bag virksomheden, Danielle og Jimmi Hansen.

»Det havde ikke været muligt at drive virksomheden uden opbakning fra familien - og især fra Danielle, der har givet og stadig kommer med mange gode råd,« sagde Jimmi Hansen, direktør og daglig leder.

»Det kræver meget at starte en virksomhed fra bunden, så jeg vil også takke vores børn for deres forståelse og tilgivelse for, at deres forældre har brugt så meget tid på virksomheden,« tilføjede Jimmi Hansen.

Annonce

Trappevask og pasning

Sundby Rengørings Service beskæftiger 19 medarbejdere, der er specialiseret til at udføre praktiske opgaver til drift og vedligeholdelse af beboelsesejendomme.

Opgaverne spænder vist - fra de simple til de mere komplicerede.De primære arbejdsområder er ejendomsservice med blandt andet trappevask, rengøring, vinduespolering, pasning af grønne områder, udendørs renhold, beboerkontakt og viceværtsservice.

Danielle Hansen fortæller, at hverken ledelse eller medarbejdere går på kompromis med kvaliteten af det udførte arbejde.

»Vi er grundige og pligtopfyldende. Og vi går meget op i, at alle medarbejdere har et godt arbejdsmiljø. Vi har for eksempel en nedslidningsregel, der betyder, at medarbejderne ikke bliver nedslidt før tid. En regel er, at medarbejderne ikke må vaske flere end 15 trapper pr. dag.«

Annonce

Bærer firmaets uniform

Virksomheden har også en politik om fremtoning. Alle medarbejdere bærer firmaets »uniform« og kører i firmaets biler.

Og virksomheden er organiseret og følger overenskomsten mellem Danske Service, Fagligt Fælles Forbund og Dansk Funktionærforbund, så medarbejderne er sikret ordentlige forhold.

Det varmer ikke mindst beskæftigelsesministerens hjerte: »Dygtige virksomheder er garant for gode arbejdspladser som tilbyder gode arbejdsforhold og gode lønninger. Det er Sundby Rengørings Service et glimrende eksempel på,« fastslog Peter Hummelgaard.

Annonce
Annonce
Nyfødte

Her er de mest populære navne i hovedstaden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Annonce