Annonce
CORONA

Så mange eller få er vaccineret i din kommune

Inge Karlsson efter det første vaccinestik tirsdag 5. januar på plejecentret Enggården i Dragør. Foto: Jan Jeppesen.

Tirsdag den 5. januar blev Inge Karlsson som den første beboer på Enggården i Dragør vaccineret mod covid-19. Og ved dagens udgang var samtlige beboere, der ønskede det - i alt 94 - vaccineret. Inge Karlsson var således den første Dragør-borger, der fik et stik.

Men hvordan er det siden gået med vaccineudrulningen i Dragør, Tårnby og København?

Statens Serum Institut laver en daglig opgørelse over vaccinationerne i kommunerne, og her mere end tre måneder senere viser opgørelsen:

I Dragør er registreret 14.567 borgere. Af disse er 1.941 borgere påbegyndt vaccination, hvilket svarer til 13,3 procent. 1.057 borgere er færdigvaccineret, og det svarer til 7,3 procent af alle borgere.

På den anden side af kommunegrænsen i Tårnby er der registreret 42.672 borgere. Her er 5.201 borgere påbegyndt deres vaccination, hvilket svarer til 12,2 procent af borgerne. I kommunen er 2.894 borgere færdigvaccineret, svarende til 6,8 procent.

Der bliver ikke registreret tal for postnummer 2300 København S., men for hele Københavns Kommune. Her er registreret 638.931 borgere. 56.075 borgere er påbegyndt vaccination, svarende til 8,8 procent. Her er 27.060 borgere færdigvaccineret, svarende til 4,2 procent.

Alle tal er fra Staten Serum Instituts opdatering pr. 30. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

200 kilo sprængstof afsløret på Amager

Annonce