Annonce
BREV FRA BLADET

Skal vi under vand før vi handler?

Annonce

I DRAGØR har diskussionen om en kystsikring fået bølgerne til at gå højt, thi ingen borgere ønsker at få bygget en mur og skærmet udsigten til Øresund. Der er endnu ikke truffet beslutning om placeringen af de såkaldte landdiger, men i forhold til de værste scenarier for følgerne af stormflod og vandstandsstigninger, er løsningen langt fra optimal. I Tårnby skal Kalveboddiget og det nye dige mellem Kalveboddiget over Kongelundsvej til Ullerup sikre mod katastrofale oversvømmelser.

Men hverken Dragør, Tårnby eller resten af Amager er sikret mod skrækscenariet. En voldsom stormflod, der bliver udløst af en storm og som presser store vandmasser op fra syd. En analyse fra Københavns og Hvidovre Kommuner viser, at store dele af Amager vil komme under vand og ramme infrastruktur som metroen og lufthavnen.

Nogle vil hævde, at Lynetteholmen, hvor der er lagt planer for sikring mod stormfloder, vil være tilstrækkelig sikring. Men her er der tale om stormfloder fra nord.

Så ud over oversvømmelser i gader og huse kan en enkelt stormflod påvirke os alle. Derfor kræver det fælles løsninger - på tværs af kommunegrænser - at bidrage til en samlet kystsikringsplan med staten som en aktiv, koordinerende og økonomisk medspiller.

Analysen peger på en samfundsøkonomisk regning på 28 milliarder kroner, hvis der ikke bliver gjort noget, og så er der ødelæggelserne efter vand i gader og huse.

Stormflodssikring handler om at reagere og agere på den korte bane for at sikre os alle på den lange bane, men selvom der opereres med 100, 1.000 og 2.000 års hændelser, kan ingen vide, hvornår vi allesammen står under vand.

Lad mig blot minde om, at den seneste stormflod i 2017 forårsagede oversvømmelser i blandt andet Dragør. Og den stormflod var trods alt ikke slem.


Stormflodssikring handler om at reagere og agere på den korte bane for at sikre os alle på den lange bane, men selvom der opereres med 100, 1.000 og 2.000 års hændelser, kan ingen vide, hvornår vi allesammen står under vand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Redningsaktion i Kastrup: 60-årig mand død

112

Person reddet ud af brændende lejlighed

Annonce