Annonce
Amager

Spørg Amager Bladet: Et smukt træ med lilla blomster

Et af de smukke træer på Ved Amagerport er nu ved at afblomstre. - Foto: Hanne Bjørton
Annonce

Det er en fornøjelse af og til at mærke læsernes tillid til, at Amager Bladet kan finde svar på det uforklarede.

For eksempel som da fru Lilly Hein i sidste uge ringede for at høre, om vi kunne undersøge, hvad det er for to træer, som står på hjørnet af Amagerbrogade og Ved Amagerport.

»De har lilla blomster og ligner lilla syrener, men jeg har aldrig set sådan et træ før. De er vældig kønne og flotte,« sagde Lilly.

Bladets udsendte lod i onsdags cyklen slå et slag rundt om Ved Amagerport for at få et par snapshots, der fluks blev sendt til forskellige med større indsigt i stenbroens flora.

Og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltningen kom med det, jeg er overbevist om, er det rigtige svar: Det er et Kejsertræ (Paulownia Tomentosa).

Både på Wikipedia og forskellige planteskolers hjemmesider fandt undertegnede nærbilleder af blomster og blade, der svarer nøje til de to træers.

’Jespers Planteskole’ skriver blandt andet om træet:

»Kejsertræ er et majestætisk træ. Før løvspring dækkes hele kronen med et slør af sart purpurblå, fingerbøl for­mede blomster. I streng frost ødelægges de sarte knopper og derfor blomstrer kejser­træet kun efter milde vintre. Til gen­gæld er blomstringen en fantastisk oplevelse.«

Hvis man vil opleve den, har man alvorligt travlt - og ellers må man vente til næste år, hvis den amagerkanske vinter igen tillader det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Annonce