Annonce
Amager

Støvsugerdyr bag nyt tøjkoncept: Ryd ud i klædeskabet og tjen lidt penge på det

Annonce

Et nyt tøjkoncept slår dørene op på Amagerbrogade. Her sælges second hand-tøj og accessoires. Hvis du ønsker at komme med på vognen og få ryddet klædeskabet, så er der en god skilling at tjene på det.

Tapiren - det lille støvsugerdyr, der gennemtrævler Amazonas regnskovsbund - er blevet varemærket for et nyt tøjkoncept, Tapirus, der gør det nemt og overskueligt at købe og sælge second hand-varer, som alligevel fylder op i klædeskabene hos mange.

Det er nemt, fordi Tapirus App organiserer forretningen for dig. Du går ned i butikken med dine varer. Her får du at vide, hvor du skal placere dem. Så kommer du et prismærke på og så er det ellers bare at vente på en glad køber.

Tre iværksættere, Patrick, Jannik og Anne, står bag Tapirus, der åbner butik på Amagerbrogade på lørdag 30. maj.

Annonce

Digitalt univers med fysisk lokation

»Vi satser på at få et enormt bredt udvalg af tøj, sko og accessoires,« fortæller Patrick Holbek.

»En stor del af hemmeligheden bag vores koncept er vores App. Alt, der er i butikken, findes også på vores website. Med et enkelt tryk via App’en står du midt i den digitale forretning. Som sælger er det en kæmpe fordel, da salget derfor ikke kun er begrænset til hvem, der kommer ind i vores butik. Du kan sælge til folk i Nordjylland, Slagelse og Sydfrankrig – eller til de heldige, der når varen først i butikken. Vi giver alle vores sælgere adgang til en stor, digital platform, der giver deres købere let adgang til at ‘støvsuge’ markedet for second hand-designervarer nemt og hurtigt,« understreger han.

Annonce

Lej en bøjleplads

Når du er sælger i butikken og gennem tapirus.dk, lejer du bøjlepladser i butikken, og hver gang du har solgt dine varer gennem Tapirus, får du en notifikation. Pengene bliver overført til din konto og varerne sendes forsvarligt fra butikken hver dag.

Det er kun muligt at sælge varer, som også findes i butikken, så det eneste de tre iværksættere kræver er, at du kommer ned med dine varer, hænger dem på bøjlen, prissætter dem og ellers venter på at tjene penge. Taprius tager kommission af salget, som afhænger af, hvilken sælgerløsning du køber.

Åbningsdagen 30. maj fejres fra klokken 09.00-18.00 med musik og bobler. Adressen er Amagerbrogade 48.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Amager

Atletikklub hurtigt ude af startblokken

Amager

Fælledbyggeri i høring til efteråret

Amager

Borgmester: Det er en meget trist dag

Annonce