Annonce
Amager

Staycation: Masser af sommeraktiviteter på Kongelundsfortet

Kongelundsfortet på Sydamager har masser af aktiviteter i sommerferieugerne - man kan også overnatte på fortet. Foto: Kay Weiss
Annonce

For os, der bliver hjemme i Danmark i sommerferien, har Kongelundsfortets Outdoorcenter i samarbejde med foreningslivet en stribe aktivitetstilbud tirsdag-lørdag i ugerne 27-30.

- Vi har netop fået programmet for uge 27 på plads og det spænder lige fra skattejagt, natur-forhindringsbane og fiskeri til den yngre aldersgruppe, til sanketure, mad over bål og disc golf til de voksne, udtaler projektleder Morten Christensen i en pressemeddelelse.

I de samme uger er der også en unik mulighed for at overnatte på Kongelundsfortet - for sølle 30 kroner pr. person. Man medbringer selv telt eller andet at sove i. Er man først til mølle med sin tilmelding, kan man sove i shelterne på fortet.

Outdoorcenteret stiller brænde til rådighed til bålet, og man kan gratis låne grej til at lave mad over bål.

Der er et begrænset antal pladser så fortet stadig kan tage fornuftige forholdsregler i forhold til covid-19.

Læs mere og find tilmelding på www.kongelundsfortet.dk/aktivitetskalender.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Annonce