Annonce
CORONA

Tårnby søger millioner til at hjælpe fyrede lufthavnsansatte

En næsten mennesketom lufthavn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Jobcenter Tårnby har søgt om knap 13 millioner kroner til at hjælpe 724 afskedigede fra Kastrup Lufthavn og tre virksomheder i flyindustrien videre i job.
Annonce

I lufthavnen er 555 medarbejdere blevet opsagt på grund af coronakrisen. Derudover har Sunclass Airlines afskediget 146 medarbejdere og Danish Refuelling Service samt SST Fuelling Services må sige farvel til henholdsvis 12 og 11 ansatte.

De mange afskedigelser har fået Jobcenter Tårnby til at søge midler fra varslingspuljen for at lave en særlig indsats, der skal hjælpe de fyrede over i et andet job.

Jobcentret peger på, at der er mange ufaglærte eller grupper af faglærte, som vil få svært ved at finde et andet arbejde på det lokale arbejdsmarked, og mange har brug for opkvalificering for at kunne lave et brancheskift.

Ansøgningen er blevet positivt modtaget. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) dispenserer fra de normale kriterier, fordi der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang, og muligheden for at finde et andet job i nærheden er begrænset.

Hjælpen til de afskedigede i Københavns Lufthavn er på cirka 10,4 mio. kroner. Der er cirka 2,1 mio. kroner til opsagte medarbejdere i Sunclass Airlines, mens 400.000 kr. går til indsatsen for personerne fra Danish Refuelling Service og SST Fuelling Services.

Annonce

Udfordringer især på Amager

Opkvalificeringen skal ske til brancher med mangel på arbejdskraft. Kurserne vil bl.a. være rettet mod lager og logistik, forskellige former for kørekort, detailhandel og salg og service.

- De store tab i flybranchen på grund af corona giver nogle kæmpemæssige udfordringer i hele Københavnsområdet, men især på Amager. Regeringen har gjort en masse for at holde hånden under tusindvis af job, men vi undgår ikke fyringer, når der ikke er meget arbejde tilbage for en hel branche. Mit håb er, at vi får hjulpet de mange jobsøgende over i andre brancher, hvor der er behov for deres gode arbejdskraft. Ledighed er gift for samfundet, og det er en opgave, vi skal løse i fællesskab, udtaler Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.


De store tab i flybranchen på grund af corona giver nogle kæmpemæssige udfordringer i hele Københavnsområdet, men især på Amager.

Peter Hummelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
CORONA

Smitteeksplosionen fortsætter i Tårnby

Annonce
Forsiden netop nu
FRANK JENSEN-SAGEN

Sophie Hæstorp: Vi skal ikke længere acceptere en kultur, hvor en hånd i skridtet, på røven eller brystet er ok, fordi man er kvinde

KRIMI

Helten bor i gaden med den grumme historie

Annonce