Annonce
Events

Tag til ginsmagning eller lav din egen: Nu står destilleriets gigantiske hal klar igen

Sune Urth, ansvarlig for events og udvikling hos Copenhagen Distillery, i baren på Kløvermarksvej. Foto: Hanne Bjørton
Copenhagen Distillery præsenterede 20. februar husets første single malt whisky. Kort tid efter lukkede Danmark ned. Men huset er klar med ginsmagninger, cocktailkurser, events og julefrokoster.
Annonce

Man ser det med det samme, man kommer ind i industribygningen på Kløvermarksvej, hvor kæmpebogstaverne staver Copenhagen Distillery på facaden.

Ned i mindste detalje i den gigantiske industrihal, ja helt ud på toiletterne, er der designlækre ting at se på. Og det er ikke så mærkeligt, når man ser på stifterne bag Copenhagen Distillery, siden den første spæde start i 2014 i Bryggergården i Kastrup.

- Det er ejet af en kæmpe whiskynørd, Henrik Brinks og tre designnørder, Anders M. Frandsen, Esben Jørgensen og Örn Ólason fra designbureauet Thank You Studio. Og fra første sekund designfolkene stak hovedet ind i den her kæmpehal, hvor der bare var ingenting, begyndte de at snakke om, at 'Jesus Christ, hvad nu hvis vi lavede en scene derovre', fortæller Sune Urth.

Sune Urth er udviklings- og eventchef hos Copenhagen Distillery.

- Jeg har tidligere været barchef på Restaurant No. 2 på Christianshavn og blev trukket ind i projektet, da vi stadig stod i ragsokker og lange underbukser på 120 kvadratmeter i Bryggergården og lavede 120 flasker ad gangen, fortæller han.

Annonce

På kvart kraft

Produktionen er vokset støt siden; fra 2.500 flasker i 2014 til 50.000 sidste år. Da der blev for lidt plads i Kastrup, fandt Copenhagen Distillery industrihallen på Kløvermarksvej, flyttede ind i december 2016 og gik i gang med en stor ombygning. Der blev bygget en skillevæg med produktions- og lagerhal på den ene side og eventhal på den anden.

Der pakkes varer foran destilleriets store kolonner i kobber. PR-foto

- Det stod færdigt 20. februar i år, hvor vi holdt åbningsfest. Vi åbnede klokken 15 og elektrikeren gik 15.10, så det var lige knap og nap. Så kom coronakrisen - vi klarede det, vi blev hjemsendt via en lønpakke, og produktionen røg ned på kvart kraft. Vi ligger i et prisleje, hvor vi aldrig kommer i detailhandlen. Vi har især kunder i restaurationsbranchen, som jo nærmest gik i nul og stadig er nede. Men vi er her, vi overlevede - her er der ingen, der drejer nøglen om, siger Sune Urth.

Annonce

Whisky tager tid

På en lille produktreol præsenteres en del af destilleriets sortiment. Her er gin i forskellige udgaver, som også sælger godt til udlandet, især Tyskland. Her er akavavit - som ikke er det samme som snaps. Og så er der destilleriets whisky.

- Det er gin og akvavit, der betaler huslejen - gin tager kun 14 dage at lave. Det er også en eksportvare til Europa og især Tyskland. Men vi laver også whisky, og det tager utroligt mange år. Vores første whisky var klar 20. februar, og det var også derfor, vi åbnede der. Den er for længst udsolgt, og det er muligvis de tre sidste flasker, der står der på hylden. Vi venter spændt på, hvad der står i Jim Murray's Whisky Bible, når den udkommer her i efteråret - de var her på åbningsdagen og lød meget begejstrede, fortæller Sune Urth.

Copenhagen Distillery på Kløvermarksvej. Foto: Hanne Bjørton

Copenhagen Distillerys andet ben - eventhallen - er helt klar efter coronapausen.

- Vi kan tilbyde firmaarrangementer og årsmøder, hvor man først starter lidt blødt i haven, så er der smagning og til sidst er der middag. Vi kører lav din egen gin-kurser og cocktailkurser. Vi har startet vores ginsmagninger fredag-lørdag med plads til 15 ad gangen, hvor man også sidder med pæn afstand. Vi har erhvervsarrangementer, talks, foredrag. Og så skal vi have julefrokoster.


Det er gin og akvavit, der betaler huslejen - gin tager kun 14 dage at lave. Men så laver vi også whisky, og det tager utroligt mange år

Sune Urth


- Det er også et godt rum til koncerter. Vi har haft Dansk Artistforbund her til deres 100 års jubilæum, hvor Baal og Mads Langer spillede. Og 30. oktober giver Dopha koncert. Vi vil i det hele taget gerne være et moderne forsamlingshus, som kan en masse forskelligt.

Læs mere på copenhagendistillery.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FRITID

Her er datoen for åbning af ny svømmehal

Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

POLITI

Skuddrama på Belfastvej

Annonce