Er du en af dem, der tager cyklen alvorligt som transportmiddel - også i vintermånederne? Så er det måske noget for dig at tage til en gratis workshop med vinterklargøring af din cykel hos Cykelbiblioteket på Prags Boulevard, lige ved Prismen.
Det foregår torsdag 3. december klokken 16-18, hvor du kan få smurt og rengjort de vigtige cykeldele samt få gode råd til pleje og vedligehold af din cykel. Cykelforeningen Bicycle Innovation Lab står klar med cykelkyndige, som kan vejlede dig.
Du kan også se Cykelbibliotekets mange specialcykler, høre mere om deres cykelbibliotek, værksted og forening, og nyde lidt julegodter. Bag arrangementet står Bicycle Innovation Lab og Miljøpunkt Amager.
Se mere her: http://bicycleinnovationlab.dk/