Annonce
BYLIV

Verdenskendt troldebygger: Jeg kunne ikke få tilladelse til at lave endnu en Amager-trold

Trolden Bjarke Cirkelsten er placeret i Kongelunden i Dragør. Foto: Jan Jeppesen.
Genbrugskunstner og troldebygger Thomas Dambo vil gerne bygge flere trolde på Amager, men har allerede fået afslag på en trold på Prøvestenen, da han ikke kunne få den fornødne tilladelse af udviklingsselskabet By&Havn.

Thomas Dambo, verdensberømt troldebygger, er slet ikke færdig med at bygge trolde på Amager. I dag er der placeret trolden Bjarke Cirkelsten ved Kongelunden i Dragør, suttetrolden Sanka ved Remiseparken i Sundby og Grønne Georg på fristaden Christiania.

- Jo, jeg vil gerne lave flere trolde på Amager, men allerhelst lave en på Prøvestenen. Jeg havde faktisk fået penge fra en lokal fond til at lave trolden, men så ville By&Havn desværre ikke give den fornødne tilladelse. På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der er sikkert, fortæller Thomas Dambo fra den amerikanske delstat Maine, hvor han er i gang med at bygge fem trolde i en skov.


Jeg vil allerhelst lave en trold på Prøvestenen. Jeg havde faktisk fået penge fra en lokal fond til at lave trolden, men så ville By&Havn desværre ikke give den fornødne tilladelse.

Thomas Dambo


- Når troldene er færdige har jeg lavet 85 trolde i alt, og så er jeg ved at være færdig med at skrive et længere eventyr om alle troldene, der udkommer om et par måneder. Det bliver et eventyr med et skattekort over alle de danske trolde, fortæller Thomas Dambo.

Thomas Dambos trolde er blevet en større attraktion, og mange amagerkanere ser gerne, at han bygger flere trolde, da Amager er en stor ø. Politikere i Tårnby har tidligere agiteret for, at kommunen burde spytte i kassen for at få bygget en trold i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

200 kilo sprængstof afsløret på Amager

Annonce