Annonce
Billund Ugeavis

Den nye is- og chokoladebutik har oplevet både kø og stilhed: Nu er Uffe spændt på den første vintersæson

Uffe Mikkelsen er klar med flødeboller, der er blevet kåret som Danmarks bedste. Foto: Lise Nørgaard
Det første halve år for Kjærstrup Chokoladeglæde i Billund har været en tid med en hel del krusninger i vandoverfladen ifølge indehaver Uffe Mikkelsen. Luksuschokoladebutikken følger fra 1. oktober byens åbningstider og er klar til at servicere virksomheder og private med kvalitetschokolade hele vinteren.

Billund: Der har været dage sommeren over, hvor lokale har stået i kø for at købe hjemmelavet is med flødebollesoftice og svælge i lækker chokolade, og der har været dage, hvor turister har gjort det samme.

Der har dog også været dage i Kjærstrup Chokoladeglæde i Billund, hvor der ikke er sket nær så meget, som der kunne have gjort.

- Det har været en tid med en hel del bølger på vandoverfladen, fortæller indehaver Uffe Mikkelsen, der åbnede luksuschokoladebutikken sidst i april. Det skabte en stor nyhedens interesse.

Annonce
Kjærstrup Chokoladeglæde byder på et rigtig godt stykke chokolade. Foto: Lise Nørgaard

- Og den interesse var særdeles velkommen. Nu er vi på vej ind i en ny sæson, og vi har brug for at fortælle lokalområdet, at vi er her, og at vi er klar til at levere high-end chokoladeprodukter til dem hele vinteren - uanset om de kommer i træsko eller designertøj, siger Uffe Mikkelsen, der både kan levere den fine og ekstraordinære firmagave til medarbejderne, værtindegaven og den ekstra hygge og smag til en lørdag aften - med og uden gæster.

Vi vil favne hele byen. Både Billund som metropolen og hedebyen - først da tror jeg, man kan være en succes.

Uffe Mikkelsen, indehaver

- Vi kan gøre det hele lige lidt ekstra lækkert, og vi håber, at folk vil bruge os også i den kommende tid, siger Uffe Mikkelsen, der gør klar til en ny sæson, hvor is fylder lidt mindre, og chokolade fylder lidt mere.

Et overlevelsesår

- Der er klart forskel på, om her er sort af tyskere, eller om det er den lokale borger, der er i byen, siger Uffe Mikkelsen, der fra 1. oktober følger bybilledets åbningstider og drosler ned på mandskab i butikken.

Uffe Mikkelsen ser med optimisme og gåpåmod på sin butik efter et halvt år i Billund. Foto: Lise Nørgaard

- Vi har over sommeren haft åbent til kl. 20 og 21 torsdag, fredag, lørdag og søndag. Turisterne har dog ikke været her i det omfang, som vi havde håbet, og det skyldes i høj grad corona. Jeg har oplevet meget dagsturisme, og det hele har været præget af, at der ikke har været den samme belægning på hotellerne, og at nordmændene og svenskerne ikke på samme måde har været her, siger Uffe Mikkelsen, der betegner 2020/21 som et overlevelsesår på mange måder.

Over sommeren har han overvejet, om Billund er stedet for hans butik, og her er svaret stadig ja.

Kurve med kvalitetschokolade og andre lækkerier er en del af efterårets og vinterens sortiment. Foto: Lise Nørgaard

- Vi har nogle helt unikke rammer her, men vi må nok også erkende, at der stadig ikke er det liv i byen, som rammerne indbyder til, siger Uffe Mikkelsen, der under nedlukningerne oplevede, at mange talte om næstekærlighed og om at gøre det bedste for dem, vi har kær og handle lokalt.

- Men nu er vi begyndt at vende tilbage til hverdagen og at have travlt igen, hvor vi falder tilbage i gamle vaner, påpeger Uffe Mikkelsen, der håber, at folk i Billund stadig vil have øje for det lokale.

- For vi kan ikke bestå, hvis vi ikke bliver brugt. Det siger sig selv, siger Uffe Mikkelsen.


Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Skulpturer i Børnenes Hovedstad: Vi har ikke kun brug for mad, men også kunst

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Efter 20 år: Organist går på pension - sådan kan du sige farvel

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Billund Kommune vil være klimaneutral i 2050

Billund Ugeavis

25 år hos Lego: Kim Klæstrup Jensen fejrer jubilæum

Billund Ugeavis

Hva, hvor skal vi hen du?

Billund Ugeavis

Årets First Lego League er skudt i gang

Billund Ugeavis

Se pressemøde fra Legoland: Her er årets nyheder 2022

Billund Ugeavis

Fra lærling til senior manager: Percy fejrer 25 år hos Lego

Billund Ugeavis

Svømmeklub sætter fokus på frivilligheden

Billund Ugeavis

Billund Syds nye boligområde: Få symbolske indrømmelser - Er det godt nok?

Billund Ugeavis

Billunds mest populære gå-i-byen-sted endte som en vildtbevokset firkant

Billund Ugeavis

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Billund Ugeavis

Maskiningeniør udfordrer Lego-designere i udstilling i Lego House

Billund Ugeavis

Billund Centret er ikke bare præstens arbejdsplads - det er hans favoritspot i Billund

Billund Ugeavis

Snart kan børn helt ned til seks år testes på skolerne: - Det bliver gjort med omsorg og forståelse, lover skolechef

Billund Ugeavis

En læser foreslår: Vil et LED-skilt kunne skabe mere liv i byen?

Billund Ugeavis

Nye boligområder i de mindre byer – Virkelig godt, men jeg har et par opfordringer!

Billund Ugeavis

Efter stor debat: Kommende grundejere i Billund Syd får  friere valg, når de vil bygge hus

Billund Ugeavis

Nu kan du også købe begravelsen online: Nogle vil hellere sidde hjemme i fred og ro

Billund Ugeavis

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Billund Ugeavis

Virksomhedernes vilkår sættes på dagsordenen til debatarrangement

Billund Ugeavis

Designeren bag den første Lego-hest fejrer 40-års jubilæum

Billund Ugeavis

Forfatter fortæller om tilblivelsen af Lego-bog - og signerer den

Annonce