14-årige Andrea drømmer om det danske landshold: Forældrene støtter hendes dyre og tidskrævende sport med lange arbejdsdage og timevis af kørsel

Randbøldal: Flotte placeringer ved DM for ponyer er strømmet ind til Andrea Sand i de seneste uger.

Den 14-årige skoleelev, der går i 8. klasse på Firehøjeskolen i Nørup, er netop blevet nummer to til DM i hold, og før det blev hun nummer 11 individuelt til DM for ponyer. Det er det resultat, hun er allermest stolt af, fordi det er hendes og Golden Springs helt egen præstation.

Golden Spring er bare syv år gammel, og Andrea har redet ham i knap to år. Hun uddanner ham selv - med hjælp fra landets bedste træner til ponyer, der kommer fra Ikast.

- Vi kører derop to gange om ugen, fortæller Andreas mor, Mette Sand, der støtter sin datter hele vejen, selvom det kræver en ekstra indsats fra alle i familien.

- Vores træner plukker selv de ryttere, hun vil have, så det er en stor mulighed, fortæller Mette Sand.

Andrea og Golden Spring træner fire gange om ugen plus det løse - og samtidig er hun også begyndt at tage salgsponyer ind, som hun uddanner for ejerne.

- Når hesteejerne kan se forskel på træningen, så kommer de af sig selv. Det er en kunst selv at kunne uddanne sin pony, siger Mette.

For Andrea er hestene hele hendes liv, og hver dag har hun travlt med at komme hjem og gøre alt det, der skal gøres, når man går op i heste med liv og sjæl.

Indtil for tre år siden boede familien i Esbjerg, mens ponyerne befandt sig på et opstaldningssted.

- Vi ville gerne have dem hjem, så det hele kunne blive lidt nemmere, og det har vi fået ved at flytte til Randbøldal, fortæller Mette, der også har interessen for heste og selv har redet som ung.

- Men Andrea har for længst overhalet mig, siger Mette, der ikke længere har tid til selv at dyrke sporten.

- Jeg skal køre traileren til træning og stævner, smiler hun.

Hestesporten på topplan er en krævende sport.

- Det kræver meget af os alle, og vi lever efter en meget struktureret hverdag for at få det hele til at gå op. Det er en dyr sport, så det betyder også, at vi voksne må arbejde mere, siger Mette, der arbejder som sygeplejerske, mens hendes mand er rejsemontør.

- Det betyder, at min mand er hjemme ni dage og så afsted 12 dage ad gangen, forklarer Mette, hvilket også lægger pres på hende i forhold til træning og i øvrigt at holde styr på det hele.

Samtidig følger der også meget spænding og mange oplevelser med. Som dengang, hvor Golden Spring blev købt - syv timer nede i Tyskland.

- Vi havde kigget på ham, og så hentede min mand mig efter en nattevagt, hvor vi kørte derned, og Andrea prøvede ham. Vores forudanelser holdt stik, og så kørte min mand mig tilbage på nattevagt på sygehuset, smiler Mette.

Med de store ridestævner følger også en udgift.

- Vi har heldigvis efterhånden fået nogle gode sponsorer, men det koster mange penge at være afsted. Der er kørsel, opstaldning, overnatning til os, træneren, der skal med og opstart af klasse, fortæller Mette. Det kan hurtigt løbe op i 10.000 kroner på en weekend.

Men målet er klart. Drømmen for Andrea er at ride på topplan og komme med på landsholdet.

- Jeg har været med til træningssamlinger med landstræneren, hvor hun ser på, hvem der skal med. Jeg håber, det kan blive aktuelt om et år, siger Andrea, der har indfriet de mål, hun har sat sig for i år.

Arbejdet består dog også af en hel del tålmodighed og træning.

- Golden Spring er kun syv år, og det tager mange år for en hest at blive trænet op til at have styrke til at gå, som den skal. Det er ikke noget, der kan forceres, så det handler om hver dag at bygge lidt mere op, påpeger Mette Sand, der bakker helt op som forælder.

- Uden forældreopbakning ville det ikke være muligt. Det kan man som ung ikke stå alene med, siger Mette.

Om to år må Andrea ikke længere ride pony. Så overgår hun til de store heste, og Golden Spring vil også skulle videre til den næste ponyrytter.

Det er noget af det sværeste ved at være en dygtig rytter ifølge Andrea, der har haft flere ponyer, der også er blevet solgt igen.

- Det er en del af "gamet" i forhold til at ride op og blive lidt bedre og ride op og blive lidt bedre, forklarer Mette.

- Men det er hårdt hver gang, vi skal af med en pony. Det er min bedste ven, men så møder vi dem igen ude til stævner og følger, hvordan det går dem, fortæller Andrea.