Annonce
Billund Ugeavis

2019 slog rekord: Passagerne strømmer igennem Billund Lufthavn

Antallet af passagerer i Billund Lufthavn slog rekord igen i 2019. Arkivfoto: Joan Anette Karlsen
Billund Lufthavn har haft et forrygende 2019, hvor der kom 6,1 procent flere passagerer igennem lufthavnen. Det er ifølge lufthavnen 10. år i træk, at der sættes rekord.
Annonce

Billund: 3.718.875 passagerer kom i 2019 igennem Billund Lufthavn.

Det er en stigning på 6,1 procent fra 2018, og derfor har den sydjyske lufthavn slået sin egen passagerrekord for 10. år i træk.

- 2019 har været et fremragende år, hvor vi har fået 16 rutenyheder og udvidet kapaciteten på eksisterende ruter. Men flyene skal jo fyldes med passagerer, før det bliver en endegyldig succes, og det må jeg sige, at det er blevet. Der har været mange solgte sæder på de nye ruter og ikke mindst på de nye selskaber, der komplimenterer de selskaber, der allerede flyver på ruten, fortæller Jan Hessellund, direktør i Billund Lufthavn, via en pressemeddelelse.

Ryanair har blandt andet åbnet med en rute til Manchester, som Sun-Air allerede fløj i forvejen.

Andre lufthavne

Antallet af passagerer i Billund Lufthavn steg med 6,1 procent til 3.718.875 i 2019.

I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 9,1 procent til 1.462.507 i 2019.

I Aarhus Lufthavn kom over 500.000 passagerer igennem i 2019. Det var første gang siden 2012, at lufthavnen kom over den halve million.

Annonce

December rigtig god

Årets sidste måned blev også rigtig god for lufthavnen, da der gik 11,6 procent flere passagerer igennem december, end der gjorde i december 2018. Det er på trods af, at der næsten ikke er nogle rejsende juleaftensdag, 1. juledag og nytårsdag. Til gengæld er rigtig mange, som drager ud af landet for at holde jul.

- Vi har nogle travle dage op til jul og op til nytår. Vi har eksempelvis 30 procent flere passagerer mellem torsdag den 19. og mandag den 23. december sammenlignet med torsdag til mandag i resten af december, og de fleste af dem rejser inden for Europa, siger Jan Hessellund.

Det mest populære rejsemål til jul er London, Gran Canaria, Oslo, Færøerne og Berlin.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce