Annonce
Billund Ugeavis

7.000 træer bliver til ny skoleskov ved BillundSkolen

Den 5. november skal der plantes 7.000 træer. Arkivfoto: Michael Bager
Den 5. november plantes der på livet løs, når BillundSkolen får 7.000 træer til en ny skov.
Annonce

Billund: Den 5. november får BillundSkolen deres helt egen skoleskov til brug i undervisningen.

Det er organisationen "Plant et Træ" og virksomheden Postevand, der er gået sammen med BillundSkolen og Billund Kommune om at plante skoleskoven med 7.000 træer syd for BillundSkolen mod spejderhytten Kærhuset.

Plant et Træ arbejder for at øge kendskabet til træerne og skabe størrelse forståelse for deres vilkår og vækst, mens Postevand er en virksomhed, der arbejder for at beskytte grundvandet, blandt andet ved at sælge postevand på karton som alternativ til vand på flaske.

Ifølge skoleleder Lars Aagaard Nielsen var det i første omgang en enkelt lærer, som fik idéen til at plante træer til sin egen klasse, men idéen voksede, og nu bliver det til en hel skov med forskellige træer til glæde for hele skolen.

- Jeg synes, det var en fantastisk idé. Det er godt for børnene at være en del af naturen, og eleverne skal fremadrettet passe skoven, som også kan bruges i natur- og tekniktimerne, siger Lars Aagaard Nielsen.


Det er godt for børnene at være en del af naturen, og eleverne skal fremadrettet passe skoven, som også kan bruges i natur- og tekniktimerne

Lars Aagaard Nielsen.


Hvis alt i disse coronatider går som planlagt, bliver skoven plantet ved et større arrangement den 5. november.

Det er ikke første gang, Billund får en skoleskov. Tilbage i 1997 blev den første skov indviet - omtrent der hvor Lalandia ligger i dag.

Skoleskov ved BillundSkolen

Plantes den 5. november.

Skal ligge syd for BillundSkolen.

Består af 7.000 træer.

Skoven er blevet til gennem et samarbejde mellem organisationen Plant et Træ, virksomheden Postevand, Billund Kommune og BillundSkolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

50 års jubilæum i Lego-koncernen

Billund Ugeavis

Tyv løb med havetraktor

Annonce