Annonce
Billund Ugeavis

80-årige Gunnar slår de unge professionelle af travbanen: - Det er en hel fornøjelse

Gunner Eriksen deltager i cirka 30 løb om året. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Gunnar Eriksen elsker heste og trav så meget, at han efterhånden er nået op på 225 sejre i løbet af de næsten 50 år, han har dyrket sporten. Men snart drosles der ned, for med lukningen af Billund Trav bliver der langt til den nærmeste travbane.

Billund/Urup: Travbanen i Billund fylder 50 år, og i de 48 af dem har den snart 80-årige Gunnar Eriksen siddet i sin sulky og ræset af sted på den selvsamme bane.

Han kører 30 løb om året, har 225 sejre med i bagagen, og så sent som i begyndelsen af juli snuppede han en sejr foran unge professionelle kuske til et løb i Odense.

- Det er en hel fornøjelse, siger Gunnar Eriksen om episoder som disse. Han har gennem alle årene kørt trav som en hobby.

Annonce

Det var sågar på Billund Trav, han for første gang forelskede sig i sporten og besluttede sig for at tage licens, så han kunne deltage i løb.

Siden da har han trænet travheste fra de er små føl, selv da han var selvstændig med kartoffelvirksomhed og salg af vandingsanlæg.

- Så måtte jeg træne dem om aftenen, forklarer Gunnar Eriksen, der stoppede med at arbejde i virksomheden for 15 år siden. I dag er den overdraget til hans sønner, så nu kan han for alvor fokusere på sine heste.

Slog en verdensrekord

På sin landejendom lidt uden for Urup står 12 travheste. Han træner selv otte af hestene en time ad gangen hver anden dag. Og der er god plads, for han har hele to baner på 750 meter, som de ræser af sted på med træningssulkyen.

Gunnar Eriksen

  • Fylder 80 år til august.
  • Har dyrket travsport i 48 år.
  • Har gennem alle årene været tilknyttet Billund Trav.
  • Bor uden for Urup.
  • Er gift med Anni, der også tidligere har kørt trav.
  • Har tre voksne sønner. Der er dog ingen af dem, der dyrker travsport.

- Det er skønt at arbejde med heste, og så har jeg noget at gå op i. Det er spændende at følge med i, hvordan hestene bliver bedre og bedre, siger Gunnar Eriksen og trækker den treårige Gina Gejs ud af sin boks.

Det var hende, han vandt løbet med i Odense.

Gunnar Eriksen fylder 80 år den 31. august. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Gunnar Eriksen har kørt på stort set samtlige baner i Danmark, han har kørt travløb mod den berømte og legendariske Tarok, og han har deltaget i løb i Hamborg og i Sverige.


Den blev solgt for billigt, og så synes jeg, bestyrelsen skulle have krævet en ny travbane bygget uden for byen, som en del af forhandlingen.

Gunnar Eriksen, travkusk


Men den største præmie var på ”Lunden”, altså travbanen i Charlottenlund, for her vandt han 50.000 kroner og slog en verdensrekord med sin toårshest. Det var tilbage i 1988.

Annonce

En katastrofe

Gunnar Eriksen skal selvfølgelig også deltage i Billund Travs jubilæumsløb, som finder sted søndag, men der er ingen tvivl om, at den festlige begivenhed står i kontrast til, hvad han med egne ord kalder en katastrofe.

Hjemmet på landejendommen har et helt lokale dedikeret til pokaler og priser. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Travbanen blev i efteråret 2020 solgt til Kirkbi A/S for 60 millioner kroner, og ved udgangen af 2021 vil der ikke længere være travsport i Billund eller i hele Syddanmark. Nu er de nærmeste steder Odense, Aarhus eller Skive.

Når føllet er seks måneder, får den første gang en vogn spændt bagpå som en del af træningen. Heste må deltage i travløb til de er 14 år. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Så kan jeg ikke længere have så mange heste, og det er jo ikke bare mig, det går ud over, for jeg kommer nok over det, men hvad med alle de unge?, spørger travkusken, der mener, at bestyrelsen sov i timen, da forhandlingerne stod på.

I hjemmet er der flere billeder af Gunnar Eriksen på sin sulky. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Den blev solgt for billigt, og så synes jeg, bestyrelsen skulle have krævet en ny travbane bygget uden for byen som en del af forhandlingen. Der er ingen tvivl om, at interessen for travsporten vil synke, siger han.

Gunner Eriksen har god plads på sin landejendom ved Urup. Foto: Kristina Skjoldborg.

For nok har han sine egne baner at køre på, men som en del af træningen kræves det også, at hesten kommer ud på en rigtig travbane, så den kan vænne sig til omgivelserne.

Gunnar Eriksen var i sine unge dage gardehusar. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Da der for 10 år siden sidst var tale om at sælge travbanen i Billund, solgte Gunnar Eriksen de fleste af sine heste. Om han ender med bare to igen, ved han ikke, men hvad han er helt sikker på, er, at han fortsætter som travkusk.

- Så længe helbredet er med mig, fortsætter jeg, slår travkusken fast.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Sommerstemning på plejecentrene

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Oksana fra Hejnsvig klarede MBA-uddannelsen med bravur

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Billund Ugeavis

Lokal DGI-afdelingsleder er dimitteret som master i IT

Billund Ugeavis

To biler drønede sammen i Vorbasse

Billund Ugeavis

Ung ridesportsudøver vinder fire guldmedaljer

Billund Ugeavis

Flyene i Billund Lufthavn er næsten lige så fyldte som i 2019

Billund Ugeavis

Youtuber skabte kø ved boghandleren: - Laksen er bare det bedste

Billund Ugeavis

Jobpatruljen på tur i Billund Kommune: Mange unge løfter for tungt

Billund Ugeavis

Countryaften i Billund: Lyt til Rattlesnakes og spis helstegt pattegris

Billund Ugeavis

Lad os lære af børnene!

Billund Ugeavis

Nyistandsat trailer stjålet

Billund Ugeavis

Nye tider nye numre

Billund Ugeavis

Harald underviser gratis i Tai Chi Qigong: - Det er godt for kroppen og sindet, og alle kan være med

Billund Ugeavis

Åbent brev til kirkeminister Joy Mogensen: Stop nu restriktionerne i kirkerne

Billund Ugeavis

Oplev grisefest i Billund: Kun to gange tilbage

Billund Ugeavis

Billund Vand og GEV lader græsset gro: Vil du også være med på bølgen?

Billund Ugeavis

Lakserytteren kigger forbi Billund

Billund Ugeavis

Sagros etableringsaften nød atter stor opbakning

Billund Ugeavis

80-årige Gunnar slår de unge professionelle af travbanen: - Det er en hel fornøjelse

Billund Ugeavis

Jobpatruljen tjekker arbejdsforhold i Billund og Vejen

Billund Ugeavis

Værktøjsteknikerne er færdige med uddannelsen

Billund Ugeavis

I Lego House' nye restaurant må man lege med maden: - Vil man spise spareribs med falafel, så gør man det

Annonce