Annonce
Billund Ugeavis

Ann fik hjælp til at få sine to børn: Nu vil hun også have god tid til dem

Ann Stokkebæk, Billund, er blevet selvstændig med Anns høreklinik, for at have mere tid til sin familie. Foto: Annette Bruun Jarl
Ann Stokkebæk har fået begge sine børn med hjælp af fertilitetsbehandling. Arbejdet som selvstændig skulle gerne betyde, at hun har rigtig god tid til dem.

Billund: Klokken 6.20 måtte Ann Stokkebæk aflevere sin syvårige datter Cille for at nå at være på arbejde i Horsens i tide. Dét blev hun så træt af, at hun i løbet af sin barselsorlov med Cilles lillebror Oliver besluttede sig for, at hun ville hun være selvstændig. Dermed er hendes mobile høreklinik, Ann høreklinik, blevet skabt, en kørende høreklinik, hvor Ann Stokkebæk kommer hjem til kunderne.

- Jeg havde halvandens times transport hver vej hver dag. Det ville jeg gerne slippe for. Og så vil jeg gerne være audiologist på lige præcis den måde, som jeg synes, man skal være det på, siger Ann Stokkebæk.

Tid til den enkelte kunde er vigtig for hende, og tid er også det, hun håber at få mere af til familien, sin mand Dennis og de to børn, efter springet ud i livet som selvstændig.

Annonce

- Begge vores børn er reagensglasbørn, og det har taget mange års kamp at få dem, fortæller Ann Stokkebæk, der udover børnene synes, at hun har taget en vigtig erfaring med fra de oplevelser.

Kæmp for det vigtige

- Det er vildt hårdt at gå igennem fertilitetsbehandling, men det har lært mig noget om, at man skal blive ved med at kæmpe for det, man brænder for. Dennis og jeg har virkelig stået sammen om det, og det har gjort vores forhold stærkere, siger Ann Stokkebæk.

Til daglig elsker hun at være at hjemme i huset på Snurretoppen sammen med børnene og Dennis.

I husene på og omkring Snurretoppen er der også mange andre børnefamilier, så næsten alle dage er fyldt med legeaftaler og børn, der løber ud og ind af husene. En hel ideel måde at bo som ung familie, synes Ann Stokkebæk.

Hjemme på Snurretoppen er det Ann Stokkebæk, der passer blomsterne i haven. Foto: Annette Bruun Jarl

Hun kommer oprindeligt fra Vejle og er selv ud af en familie af selvstændige, der arbejdede meget.

Annonce

Billund

- Så meget vil jeg ikke arbejde, for jeg ved, at det ikke er penge, der kommer til at gøre mig lykkelig. Jeg vil nyde de børn, jeg har, og jeg vil være der for dem, siger den tidligere Vejlepige, der i begyndelsen havde sit besvær med at falde til i Billund.

Da hun mødte Dennis Stokkebæk, var der nemlig ingen tvivl om, hvor de to skulle slå sig ned.

- Han skulle i hvert fald ikke til Vejle, ler hun.

- Jeg kan stadig godt savne gågaden i Vejle, og det var en stor omvæltning at flytte hertil. Billundborgerne er mere lukkede end folk i Vejle, så det har taget mig lang tid at falde til. Heldigvis har jeg et rigtig godt forhold til min svigermor og til hele Dennis' familie  her, og jeg har også en veninde fra Vejle, der er flyttet til Billund, fortæller Ann Stokkebæk.

Annonce

Sportsrideklubben

Hun har været træner i Billund gymnastikforening og er nu med i aktivitetsudvalget i Billund Sportsrideklub, hvor Cille er begyndt at gå til ridning. Så efterhånden er der ved at være et netværk i Billund også.

- I dag skal jeg for eksempel ud og have kaffe med nogle veninder i Espresso House, siger Ann Stokkebæk med et stort smil.

Jeg vil nyde de børn, jeg har, og jeg vil være der for dem.

Ann Stokkebæk

Ann Stokkebæk

  • 37 år, uddannet audiologist på SDE Odense og er lige sprunget ud som selvstændig med Anns høreklinik.
  • Gift med Dennis Stokkebæk, der er teamleder i udviklingsafdelingen på Siemens.
  • Sammen har de Cille på syv år og Oliver på et år.
  • Familien bor på Snurretoppen i Billund.
  • Anns høreklinik er mobil, så hjemme har hun kun brug for et lille kontor. Resten foregår hjemme hos kunderne.
  • Man kan kontakte Ann Stokkebæk på telefonnummer 29847483 for en uforpligtende høreprøve samt se nærmere på hjemmesiden ahklinik.dk
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Skulpturer i Børnenes Hovedstad: Vi har ikke kun brug for mad, men også kunst

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Efter 20 år: Organist går på pension - sådan kan du sige farvel

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Billund Kommune vil være klimaneutral i 2050

Billund Ugeavis

25 år hos Lego: Kim Klæstrup Jensen fejrer jubilæum

Billund Ugeavis

Hva, hvor skal vi hen du?

Billund Ugeavis

Årets First Lego League er skudt i gang

Billund Ugeavis

Se pressemøde fra Legoland: Her er årets nyheder 2022

Billund Ugeavis

Fra lærling til senior manager: Percy fejrer 25 år hos Lego

Billund Ugeavis

Svømmeklub sætter fokus på frivilligheden

Billund Ugeavis

Billund Syds nye boligområde: Få symbolske indrømmelser - Er det godt nok?

Billund Ugeavis

Billunds mest populære gå-i-byen-sted endte som en vildtbevokset firkant

Billund Ugeavis

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Billund Ugeavis

Maskiningeniør udfordrer Lego-designere i udstilling i Lego House

Billund Ugeavis

Billund Centret er ikke bare præstens arbejdsplads - det er hans favoritspot i Billund

Billund Ugeavis

Snart kan børn helt ned til seks år testes på skolerne: - Det bliver gjort med omsorg og forståelse, lover skolechef

Billund Ugeavis

En læser foreslår: Vil et LED-skilt kunne skabe mere liv i byen?

Billund Ugeavis

Nye boligområder i de mindre byer – Virkelig godt, men jeg har et par opfordringer!

Billund Ugeavis

Efter stor debat: Kommende grundejere i Billund Syd får  friere valg, når de vil bygge hus

Billund Ugeavis

Nu kan du også købe begravelsen online: Nogle vil hellere sidde hjemme i fred og ro

Billund Ugeavis

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Billund Ugeavis

Virksomhedernes vilkår sættes på dagsordenen til debatarrangement

Billund Ugeavis

Designeren bag den første Lego-hest fejrer 40-års jubilæum

Billund Ugeavis

Forfatter fortæller om tilblivelsen af Lego-bog - og signerer den

Annonce