Annonce
Billund Ugeavis

Børn og unge kan se frem til en aktiv sommer i kølvandet på covid-19

Anni Matthiesen, folketingsmedlem Venstre. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce

Læserbrev:  Under coronakrisen har vi set, hvordan børn og unge, der ikke tidligere har været fagligt eller socialt udfordrede, er blevet det som følge af krisen. Med lukkede skoler og fritidstilbud har rigtig mange børn og unge nemlig siddet isoleret tilbage uden den vante kontakt til venner og familie. Det skal vi have stoppet.

Derfor glæder det mig som Venstres socialordfører, at vi netop har landet en aftale om sommeraktiviteter for børn og unge. Med aftalen sikrer vi, at alle danske børn og unge får mulighed for at få den bedst mulige sommer fuld af aktiviteter og sociale fællesskaber.

Formålet med aftalen er, at der skal etableres et bredt udvalg af frivillige sommeraktiviteter for børn og unge i alderen 6-17 år i alle landets kommuner. De skal som udgangspunkt bestå af både faglige aktiviteter og fritidsaktiviteter med fokus på leg og læring. Det kan eksempelvis ske i samarbejde civilsamfundsorganisationer og foreninger.


Coronakrisen har været hård for os alle. Men særligt har den været hård for vores mange børn og unge.


Som det lokale folketingsmedlem er jeg særligt glad for, at børn og unge i Billund Kommune kan se frem til en god sommerferie med nye bekendtskaber. Konkret får Billund Kommune en million kroner i tilskud til sommeraktiviteter.

Coronakrisen har været hård for os alle. Men særligt har den været hård for vores mange børn og unge. De har ofret meget – og som den norske sundhedsminister sagde i sin berømte tale til de unge, så findes næste sommer bare ikke, når du er ung.

Jeg synes derfor, at det er helt fantastisk, at vi nu har landet den her aftale, der sikrer de mange børn og unge muligheden for en aktiv sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce