Annonce
Billund Ugeavis

Bamsemuseet slår atter dørene op efter nedlukning

Det kan nås endnu at se den særlige H.C. Andersen-udstilling. Arkivfoto: Kristina V. Skjoldborg
Torsdag den 20. maj åbner Billunds eget museum for bamser igen efter flere måneders nedlukning. Museet kan i år fejre tre års fødselsdag.

Billund: Byens bamsemuseum fylder tre år i år, og det markeres, når museet genåbner torsdag den 20. maj efter flere måneders nedlukning grundet coronarestriktionerne.

- Vi åbner på vores tre års fødselsdag, men i forhold til corona har vi været lidt påpasselige, siger museumskoordinatoren for Bamsehuset, Mette Baasch.

Derfor markeres fødselsdagen over tre dage fra torsdag til og med søndag, hvor museet giver gratis fødselsdagskage mellem klokken 14 og 16.

Annonce

- Så håber vi, at folk fordeler sig, siger museumskoordinatoren.

Når museet åbner igen, bliver det med en café, der har fået nyt udseende og nye dekorationer. I august sidste år åbnede museet for en H.C. Andersen-udstilling, og denne vil fortsat være at opleve.

- Den er stadig så ny, og det er ikke mange har set den, siger Mette Baasch, der ser frem til at se gæster på museet og i den tilhørende have igen.

- Vi håber på en god sommer, og haven er altid åben, så man er altid velkommen til at kigge forbi, selvom man ikke besøger museet.

Workshop hver onsdag

Bamsemuseet henvender sig til alle aldre, men hører man til i den voksne kategori og elsker at være kreativ, tilbyder museet også et helt unikt fællesskab. Hver onsdag klokken 13 til 16 kan man deltage i museets workshop, hvor man kan medbringe sine egne ting og sy og strikke i et fællesskab.


Vi håber på en god sommer, og haven er altid åben

Mette Baasch


- Det er primært tænkt til voksne, hvor man syr på sine egne ting, men hvis man ikke er i gang med et projekt, kan man købe noget i butikken, siger Mette Baasch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

40-års jubilæum hos Sparekassen Kronjylland

Annonce