Annonce
Billund Ugeavis

Beatrice og Haris udstillede deres billeder i det gamle Beth Baun: - Vi tror, der kommer mere fokus på unge og voksne nu

Haris og Beatrice er to af kunstnerne bag udstillingen i midtbyen de seneste tre uger. De er 14 år og har været på opdagelse i farver, former og linjer. Foto: Lise Nørgaard
Beatrice Meadows og Haris Syrmos, 14 år, har begge deltaget i en fotoworkshop med den lokale kunstner Phil Scott. Fotografierne har i de seneste tre uger været udstillet i Billund midtby og givet mange reaktioner, for kan børn på 14 år skabe kunst via deres mobil?

Billund: Tidligere på året har seks studerende på 14 år fra Billunds Internationale Skole deltaget i en fotoworkshop med kunstneren Phil Scott. I de seneste uger var fotografierne udstillet i de tidligere Beth Baun-lokaler i midtbyen, og det pludseligt opståede galleri vakte opsigt.

Mange blev overrasket og roste billederne, mens andre igen afviste børnenes billeder, som noget de kunne bruge til noget.

- Jeg tror, galleriet er blevet opfattet lidt som en UFO midt i det hele. Folk ved ikke helt, hvad de skal gøre, og om de skal komme ind eller ej, fortæller Phil Scott, der mener, at om nogen steder, så hører sådan en udstilling hjemme i Billund.

Annonce

To af fotograferne, Beatrice Meadows og Haris Syrmos, begge 14 og elever på den internationale skole, er enige. De ser på mange måder Billund som mulighedernes by.

Noget at tænke over

Beatrice flyttede til byen som otteårig, mens Haris er nyankommet og kun har boet i Billund i to år. Han er flyttet fra England, mens Beatrice er fra Australien.

- Jeg meldte mig til, fordi min far også har interesse for fotografi, og så kunne jeg godt tænke mig at prøve noget nyt og anderledes, noget ud over det normale, fortæller Haris.

Begge har de taget billeder derhjemme, sammen med vennerne, på ferie og i deres baghave, og det er nogle af de billeder, man har kunnet se i udstillingen "Just Looking - kigger bare", for det har været en udstilling for alle - ikke kun for danske børn eller kun for udenlandske børn eller kun for børn. Alle har kunnet se den og få glæde af den ifølge Phil Scott, der har undervist børnene - ikke i hvad de skulle fotografere, men i hvordan de kan fotografere. Det har givet perspektiv for deltagerne - og håbet er, at publikum også har fået noget at tænke over.

Annonce

Vil inspirere andre

Både Haris og Beatrice ser Billund som et mulighedernes sted. Et sted, hvor der opstår nye ideer, butikker og steder, hvor man kan mødes. Derfor mener Phil Scott også, at Billund sagtens kan bære et galleri, hvor det er børnene, der er kunstnerne.

Det ligner et abstrakt maleri, men det er Haris' foto - taget i København ned i en kanal, da han var på ferie derovre med familien. Foto: Lise Nørgaard

- Mange har ikke troet på, at det er børn, der har taget billederne, men børns kunst bliver også ofte præsenteret på en anden måde, påpeger Phil Collins, der mener, at det er en skam.

- For børn skal tages seriøst, og børn bliver taget seriøst i Billund - i hvert fald til en vis grad, tilføjer han.

Beatrice og Haris mener selv, at teenagere ofte bliver forbundet med nogle telefonkiggende dovendyr.

- Der er ingen, der forventer, at der kan komme noget produktivt og interessant ud af en telefon, men det kan der med de rette værktøjer og en ramme, siger Phil Scott.

I processen har Beatrice taget hundredvis af billeder. Engang ville hun bare tage et enkelt billede og gå videre, men i workshoppen er hun blevet grebet af det, hun har set og cirklet om det flere gange for at fotografere det fra den helt rigtige vinkel.

Beatrice har fotograferet maling og er blevet overrasket over resultatet. Foto: Lise Nørgaard

- Det har nogle gange taget ti minutter at tage det billede, jeg gerne ville have, påpeger hun.

Begge håber de, at billederne kan inspirere andre - børn og voksne - til at gå i gang og selv lade sig inspirere.

Annonce

Flere udstillinger lavet af børn

Beatrice og Haris forstår godt, at mange danske unge synes, at Billund grænser til det kedelige.

- Måske fordi der er så meget fokus på de mindre børn, og fordi der er en udbredt opfattelse af at teenagere er dovne, men vi tror, der kommer mere fokus på unge og voksne nu. Det kommer også det an på, hvad du kan lide. Hvis det er shopping, er Billund måske ikke lige stedet, men her er mange muligheder i forhold til, hvis man gerne vil lære noget nyt, eller hvis man går op i noget og vil blive bedre, påpeger hun, der selv føler, hun har langt bedre vilkår i Billund end i Australien, hvor hun kommer fra.

Beatrices fotografier af maling - hun er nemlig også glad for at male. Foto: Lise Nørgaard

- Der ville jeg konkurrere med andre børn om, hvorvidt jeg kunne være med, siger hun.

For dem handler det om, at de bliver mødt af respekt af de voksne omkring det, de kan.

- Det kan være svært at stole på voksne, hvis man føler, at de ikke tager én seriøst, siger Haris.

Phil Scott håber, at det ikke er sidste gang, at børn og unge får lov at udstille deres kunst i Billund.

- Det har været op ad bakke at søge fonde til projektet, men Billund Kommune har været meget venlige. Næste gang kan det måske være en anden kunstart, der skal skabes og udstilles.


Haris har også leget med form og farver i sine fotografier. Det har krævet, at han har set rigtig godt efter. Foto: Lise Nørgaard
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Kommunen har ansat en borgerrådgiver: Skal hjælpe borgerne med dialogen med kommunen

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Den nye kultursatsning i Billund har fået egen bestyrelse: Tidligere byrådsmedlem og kendt brudekjole-direktør er med

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Legoland søger 600 nye sæsonmedarbejdere: Vil du være pirat eller prinsesse i sommerferien?

Billund Ugeavis

Snart er det slut med Småt brændbartgenbrugspladserne

Billund Ugeavis

En hyldest til Legos 'Super Ole': Internationale teaterfolk og lokale børn er på scenen i teaterstykke om Billunds visionære erhvervsmand

Billund Ugeavis

Nyt sundhedshus er næsten fyldt op: - Vi håber at kunne sparke et godt fællesskab i gang

Billund Ugeavis

Højgaard-brødre er blevet æresmedlemmer af Gyttegård

Billund Ugeavis

På sporet af oldtiden: - Ved ikke, om man kan bruge ordet, men det er ret grimt

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Billund Ugeavis

Jane og Brian modtager Årets Skulderklap i Vorbasse

Billund Ugeavis

Landsby Bageren i Vorbasse er solgt: Ny ejer er gammel kending af butikken

Billund Ugeavis

Billunds parkourbane ender som skrot

Billund Ugeavis

Grindsted får vaccinationscenter i Magion

Billund Ugeavis

Scene på Byens Plads er ubrugelig - nu er en løsning på vej

Billund Ugeavis

Soroptimister og rotarianere tager rundt med 22 julekurve

Billund Ugeavis

Også de voksne elsker klubmiljøet på den gamle gård: - Jeg føler, det er mit hjem. Det er derfor, jeg aldrig har forladt det

Billund Ugeavis

Herreværelset og Damesalonen aflyser sammenkomster i januar

Billund Ugeavis

Billunds parkourbane endte som en bunke metal hos kommunen - men den kan stadig genoplives

Billund Ugeavis

Gerner har stillet legoudstillinger op og sikret plads til den kæmpestore virksomhed i Billund: Hans lageropgaver har givet ham en meget lang titel

Billund Ugeavis

25-årige Maria starter nyt fitnesshold i Billund: - Jeg lover, man får varmen

Billund Ugeavis

Fest på Refborg blev erstattet af takeaway

Billund Ugeavis

Tillykke til Børnenes Hovedstad

Billund Ugeavis

Travbanen er lukket - men tyvene kommer stadig

Annonce