Annonce
Billund Ugeavis

Billund IF i kamp mod Billund-drenge fra Aarhus BIF

Aarhus BIF er klar til at hive sejren hjem i deres hjemby. Privatfoto
1. august møder Billund IF nogle gamle kendinge, når de skal spille mod Billund-holdet Aarhus BIF.
Annonce

Billund: Et helt særligt lokalopgør finder sted i Billund den 1. august klokken 14.00, hvor Billund IFs førstehold møder det to år gamle hold, Aarhus BIF, i en træningskamp.

Det helt særlige ved Aarhus BIF er, at flere af spillerne oprindeligt kommer fra Billund Kommune og har spillet på førsteholdet. De er sidenhen flyttet til Aarhus for at læse videre, men er blevet ved med at spille fodbold og har dannet deres eget hold.

Annonce

Holdet vil vinde

- Vi kommer som det gamle førstehold, siger Kenni Christensen, der er spillende træner på Aarhus BIF og en af initiativtagerne til holdet. Han har også selv tidligere spillet på førsteholdet i Billund.


Vi tager til Billund for at vinde, det skal vi, for ellers vil vi jo ikke kunne tage til Billund igen

Kenni Christensen, Spillende træner på Aarhus BIF


Og selvom livet i Aarhus også indebærer meget andet end fodbold, er holdet fast besluttet på at vinde kampen i hjembyen.

- Vi tager til Billund for at vinde, det skal vi, for ellers vil vi jo ikke kunne tage til Billund igen, lyder det fra Kenni Christensen, som håber, der vil være lokal opbakning på dagen.

- Jeg håber, vi kommer til at mærke den særlige stemning og fede følelse igen. I Aarhus kommer der normalt ikke mange til kampene udover spillerne, men i Billund kunne der godt komme 100 til 200 stykker for at se en kamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce