Annonce
Billund Ugeavis

Billund Kommune skal igen på jagt efter en ny direktør

Thomas Reintoft har de seneste seks år været direktør for børneområdet i Billund Kommune. Den 1. marts tiltræder han i sin nye stilling som socialdirektør i Kolding Kommune. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Efter seks år som direktør for børneområdet har Thomas Reintoft opsagt sin stilling. Han begynder den 1. marts som socialdirektør i Kolding Kommune.
Annonce

Billund Kommune: Der er gang i svingdøren på direktionsgangen i Billund Kommune.

Om få uger tiltræder Thomas Foged i stillingen som direktør for voksenområdet, men også inden for børneområdet skal Billund Kommune nu på udkig efter en ny direktør. Det skal den, fordi Thomas Reintoft efter seks år i stillingen har valgt at søge nye udfordringer og er blevet ansat som ny socialdirektør i Kolding Kommune.

- Der er sjældent gode tidspunkter at modtage en opsigelse fra en direktør, og vi mister en dygtig og dedikeret direktør, der har bidraget stort til den positive udvikling af børne- og ungeområdet i vores kommune. Den anden vej rundt er der også forståelse for, at Thomas efter seks år i Billund Kommune i denne omgang vil prøve sig selv af i en ny rolle, og det er jeg ikke i tvivl om, at han har formatet til, siger kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen ifølge en pressemeddelelse.

Thomas Reintoft

- 50 år.

- Født på Fyn, opvokset i Århus og i dag bosiddende i Vejle sammen med sin kone og deres tre børn.

- Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

- Har i de seneste seks år været direktør for børneområdet i Billund Kommune. Før det var han familie- og forebyggelseschef i Vejle Kommune, mens han endnu tidligere var stabschef for IT, personale og byrådssekretariatet i Billund Kommune.

Annonce

Tager over efter skandale

Byrådet i Kolding Kommune har tirsdag aften formelt godkendt Thomas Reintoft som kommunens nye socialdirektør.

Dermed sætter han sig direkte ned i et brandvarmt sæde, der er blevet ledigt efter en regulær skandalesag. Den tidligere socialdirektør, Lars Rasmussen, fratrådte i det tidlige efterår 2019, da det kom frem, at der var fusket med kommunens 2018-regnskab, så underskuddet kom til at se 19,3 millioner kroner mindre ud, end det i virkeligheden burde.

En tidligere økonomichef ventede simpelthen til efter nytår med at bogføre og betale udgifter, som skulle have været betalt i 2018. På den måde blev kommunens reelle overforbrug på området sløret.

Thomas Reintoft ser efter seks år som direktør i Billund Kommune frem til de nye udfordringer i Kolding.

- Jeg glæder mig til at arbejde med at udvikle socialområdet i Kolding. Kommunen er i front i forhold til at udvikle nye metoder til at få mødet mellem borgeren og kommunen til at ske på en ligeværdig måde. Det arbejde vil jeg gerne fortsætte, siger Thomas Reintoft, der begynder i sin nye stilling 1. marts.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

25-års jubilæum i Lego

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rema 1000 skal have ny købmand

Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce