Annonce
Billund Ugeavis

Billund Kommune vil være Danmarks første børnevenlige kommune

Onsdag blev kandidaturet til at blive børnevenlig by fejret. 19-årige Cecilie Vibe og 12-årige Ridhima Rastogi bød de inviterede velkommen. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce

Billund: I 2020 kommer Unicef's globale initiativ ’Børnevenlige byer’ til Danmark. Byer og kommuner kan søge om at blive certificeret som børnevenlige, og Billund Kommune vil gøre, hvad de kan for at være blandt de første i landet, som bliver blåstemplet af FN's børneorganisation.

- Jeg er ikke sikker på, at borgerne vil kunne mærke det i dagligdagen, for vi tænker allerede børnene ind i det, vi gør i kommunen, men vi kan blive endnu bedre, siger borgmester Ib Kristensen (V) og understreger, at det stadig har en stor betydning at blive certificeret.

- Det er en anerkendelse, og det vi gør, kan være med til at inspirere andre kommuner.

Ifølge direktør for Børnenes Hovedstad (CoC Playful Minds), Charlotte Sahl-Madsen, vil der i Billund Kommune blive sat fokus på særligt to punkter, der kan være med til at give kommunen den endelige certificering.

- Vi sætter fokus på Unicef's punkt, der omhandler, at børn har ret til at leve sikkert og trygt. Det vil vi gøre ved for eksempel at gentænke fodgængerfelter og sikre børn bedre i trafikken. Det andet er børns ret til at blive hørt, siger Charlotte Sahl-Madsen og tilføjer:

- Hvis vi er gode, bliver vi certificeret inden for et år, sagde Carlotte Sahl-Madsen.

Unicef's Børnevenlige Byer og Kommuner

Initiativ startet af FN's børneorganisation Unicef

40 lande er i dag repræsenteret blandt Unicef's børnevenlige byer og kommuner

Udmærkelse tildeles byer og kommuner, som gør en ekstraordinær indsats for at beskytte og fremme børns muligheder og rettigheder

I 2020 kommer initiativet til Danmark

Billund Kommune arbejder på at blive Danmarks første børnevenlige kommune certificeret af Unicef

Initiativet til at Billund Kommune skal arbejde på at blive certificeret, er skabt i samarbejde mellem Billund Kommune og Børnenes Hovedstad (også kadet CoC Playful Minds).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce