Annonce
Billund Ugeavis

Billund Skolen på udveksling: - Det har været et fantastisk kulturmøde

Eleverne foran Gottorp Slot, som de besøgte som en del af turen. Foto: privat
Annonce

Billund: De store klasser på Billund Skolen har været gennem noget af en kulturudveksling. Først tog omkring 90 elever fra Billund Skolen til Egernførde i Nordtyskland for at besøge elever fra den danske Jes Kruse-Skolen, og 60 af de danske elever skulle sågar indkvarteres privat hos nogle af de unge fra det danske mindretal.

I sidste uge var det så 60 elever fra Jes Kruse-Skolen, der i to dage skulle se lidt af Danmark og indkvarteres privat. Eleverne kom til Billund torsdag, hvor de besøgte Lalandia. Om aftenen var der buffet på Billund Skolen, hvor eleverne medbragte mad, som de selv havde lavet. Fredag deltog de alle i Sciencedagen i Grindsted for 8. årgang i kommunen.

- Tilbagemeldingerne fra elever og lærere fra Jes Kruses skolen og Billund Skolen er, at det har været et fantastisk kulturmøde, hvor eleverne også har fået nye venner og kontakter. De fortæller alle, at der er flyttet grænser, og det var jo også meningen med projektet, fortæller Glen Juul Hansen, der er tysklærer på Billund Skolen, og tilføjer, at projektet ikke kunne gennemføres, hvis ikke det havde været for forældrenes store opbakning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce