Annonce
Billund Ugeavis

Billund Tennis klub afholdt mesterskab på tid

Bali de la Rosa og Tahir Pedersen vandt herredoublen foran Folmer Mikkelsen og Johs S Poulsen. Privatfoto
Tennisklubben havde besluttet, at afvikle alle kampe i løbet af to weekender, hvor der ikke blev spillet hele kampe, men på tid.
Annonce

Billund: Også for Billund tennisklub har Corona givet udfordringer og gjort det svært at få afviklet klubmesterskaber som normalt, fordelt over en længere periode. Klubben besluttede derfor at afvikle alle kampe i løbet af to weekender, hvor der ikke blev spillet hele kampe, men spillet på tid.

Det viste sig at være en succes, da der var mange tilskuere, der fandt vej til tennisbanerne, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Også deltagermæssigt var klubben godt tilfreds, da det for første gang i mere end 10 år lykkedes at få stablet en turnering i damedouble på benene. Det betød, at der blev spillet i fem rækker. I mixed double var der hele ni par, der havde tilmeldt sig, hvor deltagelsen typisk ligger på fem til seks par. Herresingle blev afviklet efter Cup systemet, hvor et nederlag er ensbetydende med exit. Tahir Pedersen vandt sin niende titel med en sejr over Søren Falk Jepsen.

I de øvrige rækker blev der spillet alle mod alle, og i damesingle vandt Rikke Holst Andersen, og Cilla Jensen blev nummer to.

Damedouble blev vundet af Marian Lundsgaard Hansen og Ulla Hedegaard med Rikke Holst Andersen og Cilla Jensen som nummer to.

Tahir Pedersen og Bali de la Rosa vandt herredoublen foran Folmer Mikkelsen og Johs S Poulsen.

I mixed double lykkedes det for Tahir Pedersen at blive tredobbelt mester, da han vandt sammen med Gita Broka, og Ana og Rok Zgalin Kobe blev nummer to.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce