Annonce
Billund Ugeavis

Billunds julekalender 2020 er landet: Støtter sport og julebelysning

Søren Schou og Mona Nielsen med årets julekalender
Annonce

Billund: Julen er fyldt med traditioner, og en af Billunds traditioner er salget af Handelsforeningens årlige julekalender, som begynder fra uge 44, hvor håndboldforeningen vil gå fra dør til dør.

- Af coronahensyn opfordrer vi til, at man betaler med Mobilepay, siger Mona Nielsen fra Billund Håndbold.

Fra mandag den 9. november vil kalenderen også være at finde i byens butikker.

Køber man kalenderen, går pengene til Billund Håndbold, så de blandt andet kan afholde sociale aktiviteter for deres medlemmer. Derudover går pengene også til julebelysningen i byen, og den skal der mere af i år.

Billund Julekalender 2020

Koster 50 kroner.

Bliver solgt af Billund Håndbold.

Kommer til salg i butikkerne fra mandag den 9. november.

Pengene fra salget går til Billund Håndbold og byens julebelysning.

- I år er der flere butikker, som skal have lys, siger Søren Schou fra Mr. Ebbe.

Med det nye butikstorv er der nemlig flere butiksfacader, som skal prydes.

Kalenderen koster 50 kroner, og der er præmier til en samlet værdi på over 40.000 kroner. Er man heldig, kan der vindes gavekort til byens butikker, og hovedpræmierne er gavekort på 5.000 og 7.000 kroner til henholdsvis Sportmaster og Mr. Ebbe /Ann-Bett.

Der er trykt 1750 kalendere, og der er tale om en klassisk skrabekalender. Så spørgsmålet er, om man kan vente og kun skrabe ét felt hver dag i 24 dage?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Tyv på spil på Søndermarksvej

Billund Ugeavis

Behandlingsskolen Chrysalis

Annonce