Annonce
Billund Ugeavis

Billunds julekalender støtter julebelysning og sport

Søren Schou har også selv lagt et gavekort på 7.000 kr. til Mr. Ebbe under et af felterne. Foto: Kristina V. Skjoldborg
På søndag begynder salget af Billunds helt egen julekalender. Overskuddet fra salget går både til julebelysning og Billund Håndbold.
Annonce

Billund: Så er årets Billund-julekalender snart klar til salg. Salget bliver skudt i gang til Billund Håndbolds ’Store Brag Dag’ på søndag, og onsdag den 20. november vil håndboldforeningens medlemmer gå fra dør til dør og sælger julekalenderen.

Pengene fra salget går både til håndboldklubben og julebelysningen i Billund.

- Julekalenderen er en måde, hvorpå vi i handelsstandsforeningen og håndboldklubben støtter og hjælper hinanden, siger Søren Schou fra Mr. Ebbe.

Formanden for Billund Håndbold, Mona Nielsen, er enig:

- At sælge julekalendere gør vi til noget socialt for de helt store til de helt små medlemmer, siger Mona Nielsen og fortæller, at pengene blandt andet går til bolde, rekvisitter, og når spillerne skal til stævne eller afholder håndboldafslutning.

Er man ikke hjemme, når håndboldspillerne foretager dørsalg, skal man ikke fortvivle. I den sidste uge i november vil kalenderen også komme til salg i byens butikker.

Annonce

Udsolgt 2018

Kalenderen koster 50 kroner, og der er præmier til en samlet værdi på 40.000 kroner. Præmierne spænder fra 250 kroners gavekort til et gavekort til Hotel Propellen på 5.000 kroner.

Sidste år blev der trykt 1400 eksemplarer, der alle blev solgt, så i år er der printet 1750.

Kalenderen er en klassisk skrabekalender, og kan man ikke vente med at se, om man har vundet, er der jo altid den mulighed at skrabe alle felter på én gang. Hvis man altså har samvittighed til det.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce