Annonce
Billund Ugeavis

Birthe Thomsen hjælper folk med rygetrang og ledsmerter via akupunktur

NADA og BMS behandlingerne foregår i hjemmet i et rum særlig indrettet som praksis. Foto: Martin Ravn

Birthe Thomsen tilbyder akupunkturbehandlingerne NADA og BMS fra sit hjem i Billund

Annonce

Billund: Siden juni i år har Birthe Thomsen tilbudt BMS og Nada behandling på klinikken "LOTUS-Behandling med NADA og BMS smertebehandling" i sit hjem på Kærvej 401 i Billund.

- Flere af mine klienter får NADA mod ryge- eller sukkerafhængighed, men det er også godt for bare at stresse af. BMS-behandlingen er særligt for dem med smerter i bevægeapparatet, siger Birthe Thomsen.

Begge behandlinger er en form for akupunktur. Ved NADA-behandling får klienten små nåle i ører og eventuelt i hovedbunden. Her er der særlig fokus på det psykiske. BMS-behandling har fokus på den fysiske smerte og foregår ved, at der placeres nåle fra albuerne og ned samt fra knæene og ned.

De fleste af Birthe Thomsens klienter kommer indtil videre uden for Billund, men hun håber på længere sigt også at kunne nå ud til de lokale.

- For mange mennesker er NADA og BMS stadig noget hokuspokus. Jeg håber at kunne udbrede viden omkring behandlingerne, så folk finder ud af, at man også kan gøre det uden nødvendigvis at være psykisk syg, forklarer Birthe Thomsen.

For mange mennesker er NADA og BMS stadig noget hokuspokus. Jeg håber at kunne udbrede viden omkring behandlingerne

Birthe Thomsen, NADA- og BMS-behandler
Birthe Thomsen er den anden NADA-behandler i Billund. NADA er akupunktur primært i ørerne. Foto: Martin Ravn
Annonce

Hr. og Fru Danmark

Det er ikke bestemte typer af mennesker, der kommer til Birthe Thomsens praksis. Her er der plads til både Hr. og Fru. Danmark.

- Her kommer alle slags mennesker i alle aldre fra skolelærer til atleter, fortæller Birthe Thomsen.

Der er nu to NADA-behandlere i Billund, men det er ikke noget, der bekymrer Birthe Thomsen.

- Der er plads til os begge, for vi tilbyder noget forskelligt, forklarer Birte Thomsen, som blandt andet tilbyder BMS-behandling som noget unikt. Både NADA og BMS har hun afprøvet flere gange på sig selv.

- Jeg har prøvet begge behandlingsformer, og har mærket, hvordan det virker. Det synes jeg, man er forpligtet til, når man udfører behandlingerne, siger Birthe Thomsen. Hun understreger, at selvom hun har set og mærket, hvordan behandlingerne har gjort en forskel for både hende selv og andre, så er hun ikke læge.

- Jeg er ikke læge, der kan kurere sygdomme, men jeg kan hjælpe med smertelindring. Det vigtigste for mig er, at det virker siger Birthe Thomsen.

Birthe Thomsen har været uddannet NADA-behandler siden april i år, men har fra juni også tilbudt BMS-bahandling. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Tyv på spil på Søndermarksvej

Billund Ugeavis

Behandlingsskolen Chrysalis

Billund Ugeavis

Så er det nu!

Annonce