Annonce
Billund Ugeavis

Bliv lyntestet for covid-19 i Billund Lufthavn

Fredag åbner et nyt testcenter i Billund Lufthavn. Her er det muligt på bare et kvarter at få svar på, hvorvidt man er smittet med covid-19. Arkivfoto:Jacob Schultz
I samarbejde med SOS International åbner Billund Lufthavn et testcenter, der gør det muligt at få svar på sin coronatest på bare et kvarter.
Annonce

Billund: Siden fredag har det været muligt på rekordtid at blive testet for covid-19 i Billund Lufthavn. Lufthavnen og SOS International har slået dørene op til en ny teststation, hvor man på bare et kvarter kan få få besked om, hvorvidt man er smittet med coronavirus.

Lyntesten, der kræver tidsbestilling og koster 375 kroner, henvender sig primært til erhvervsrejsende, som ikke har tid til at vente i flere dage på at få svar på en almindelig test.

- Billund Lufthavn ligger i et stærkt erhvervsområde med 400.000 jobs, der relaterer sig til eksporten, så der er et udtalt behov for udenlandske erhvervsrejser. Samarbejdet med SOS International gør, at erhvervsrejsende kun skal vente 15 minutter på resultatet, før de kan komme videre. Det er en kæmpe fordel for virksomhederne, og det kan med stor sandsynlighed være med til at lempe deres interne rejsevejledninger, siger lufthavnsdirektør Jan Hessellund ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

Tester mange private

SOS International driver i forvejen denne slags testcentre tre andre steder i Danmark. Karin Tranberg, som er divisionsdirektør hos SOS International, lægger vægt på, at lyntesten skal ses som et supplement til det offentlige tilbud.

- Vi vil gerne bidrage til at holde samfundet i gang og støtte op om erhvervslivet. Det kan være en stor udfordring for virksomheder at undvære medarbejdere, der skal holde sig hjemme, mens de venter på at blive testet og få svar, siger hun.

Bestil tid online

Siden fredag den 6. november har det været muligt at bestille tid til lyntesten.

Tidsbestilling foregår via www.sos.eu/da/covid-19-test

Det koster 375 kroner at blive lyntestet. Betaling foregår online i forbindelse med tidsbestilling.

Af samme grund henvender lyntesten sig ikke udelukkende til personer, der skal ud og rejse i arbejdsøjemed. Private borgere har også mulighed for at gøre brug af testen, hvis der er behov for et hurtigt svar på, hvorvidt man er smittet.

- Vi tester rigtigt mange private borgere, der ikke har symptomer, men som har brug for at være sikre på, at de ikke er smittede, siger Karin Tranberg.


Vi tester rigtigt mange private borgere, der ikke har symptomer, men som har brug for at være sikre på, at de ikke er smittede.

Karin Tranberg, SOS International


Testen foregår via podning i næsen, og det er også muligt at blive testet, selvom man ikke har symptomer på at være smittet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce