Annonce
Billund Ugeavis

Bus brændte ud: Omspændt af flammer

Den forladte turistbus på Kobjergvej var tirsdag aften omspændt af flammer og brændte helt ud. Politiet vil nu undersøge, hvordan det kunne gå til. Privatfoto
Annonce

Billund: På Kobjergvej lidt uden for Billund var der tirsdag aften gang i et noget alternativt sankthansbål.

På Kobjergvej tæt på Billund Lufthavn brød der omkring klokken 21.30 af ukendte årsager brand i en større turistbus, som af lige så ukendte årsager var havnet i vejkanten.

- Vi ved ikke, om det er en påsat brand eller en teknisk fejl eller lignende, der er årsagen. Bussen holdt uden nummerplader, så vi skal have lavet nogle undersøgelser for at finde ejeren og eventuelt en brandårsag, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

Deltagere i en privat sankthansfest i nærheden havde kort forinden set bussen komme kørende. En større turistbus uden nummerplader uden for lands lov og ret er noget, som folk lægger mærke til, og derfor er det blot en kilde til endnu større undren, hvordan den kort efter kunne være omspændt af flammer.

Ingen mennesker kom noget til ved branden, men bussen er ødelagt, og også omgivelserne fik skrammer.

- I forbindelse med branden er der sket en mindre skade på en tilstødende kornmark, som bussen holdt ved siden af. Men brandvæsnet fik ret hurtigt slukket begge dele, siger Mikkel Ross.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

Billund Ugeavis

Til fællessang i regnvejr

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce