Annonce
Billund Ugeavis

Butikstorvet åbnede med regn og højt humør: - Byen bliver mere levende

Butikstorvet i Billund åbnede med højt humør! Foto: Kristina V. Skjoldborg
Billunds nye butikstorv er nu officielt åbnet med nyt spisested og nye forretninger.
Annonce

Billund: Efter flere år med byggerod blev Butikstorvet endelig indviet. Og selvom det regnede, og coronaen stadig hærger, var der højt humør blandt butiksindehavere og besøgende, som udforskede det nye område.

Indtil videre er det Vinspecialisten, Beth Baun, Bog og Idé/Legekæden, Billund Gastropub, GF Forsikring, Audionova, FysioDanmark, Billund Apotek, Billund Ugeavis, Synoptik og frisøerne Bruun og Fasterholt, der er rykket ind på Butikstorvet, hvor enkelte butikslokaler stadig er ledige.

Pernille og Doris Grundahl var nogle af de første til at besøge Butikstorvet og havde slået sig ned på Billund Gastropub.

- Vi har manglet en boghandel, og det er også dejligt, vi nu kan komme ind og få en kop kaffe. Nu håber vi bare, der kommer flere butikker til byen, lød det fra Doris Grundahl og datteren supplerede:

- Enig, vi kunne godt bruge en skobutik.

Annonce

En levende by

Også byens internationale borgere glædede sig over det nye i byen.

Elisabeth McCure var positivt overrasket over det nye butikstorv. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Billund bliver i sig selv et sted, hvor folk vil have lyst til at tage hen, så det ikke kun er attraktionerne, sagde Elisabeth McCure og fortsatte:


Folk har kommet og sagt, at vi minder om noget, man ellers kun finder i Købenavn og Aarhus. Man bliver virkelig smigret

Thomas Gullbæk Jørgensen, ejer af Billund Gastropub


- Byen bliver mere levende, så jeg håber, der åbner mere hernede.

Thomas Gullbæk Jørgensen (tv) sammen med medarbejder Jari Sørensen. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Også bag disken var folk begejstret:

- Det er fantastisk at åbne, sagde Thomas Gullbæk Jørgensen, ejer af Billund Gastropub.

- Folk har kommet og sagt, at vi minder om noget, man ellers kun finder i Købenavn og Aarhus. Man bliver virkelig smigret, sagde den glade ejer.

Også hos Vinspecialisten var stemningen høj.

Der var travlt hos Vinspecialisten. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Det er dejligt, at nu er det nu. Jeg er lettet, og kunderne har taget rigtig godt imod os, sagde indehaver Anne Max Jensen.

Doris og Pernille Grundahl havde slået sig ned hos gastropubben. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Der er dog andet end erhvervslejemål i området. 16 lejligheder på mellem 92 og 207 kvadratmeter lejes ud, og enkelte er  stadig ledige. Der er også opført seks ejerlejligheder på mellem 98 og 178 kvadratmeter, og de er alle solgt.

Det er også muligt at blive en del af et kontorfællesskab, da der er opført ni kontorer på mellem 17 og 25 kvadratmeter, som lejes ud. Det er Kirkbi A/S, der udlejer.

Brian Hansen var klar til at tage imod kunderne i den nye boghandel og legetøjsforretning. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Apoteksansvarlig Ditte Madsen ved apotekets nye akvarium. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Lisbeth Baungaard er rykket fra Hovedgaden til Butikstorvet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
I stedet for trappen kan man tage en rutsjetur. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Butikstorvets åbning 30. oktober 2020. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Butikstorvets åbning 30. oktober 2020. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Butikstorvets åbning 30. oktober 2020. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce