Annonce
Billund Ugeavis

Costa del Billund skudt i gang med sommerbanko i regnvejr

Sommerbanko i sommeregn. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Over 50 deltagere spillede med til den første sommerbanko på Byens Plads.
Annonce

Billund: Onsdag eftermiddag løb det første Costa del Billund-arrangement af stablen: sommerbanko på Byens Plads. Trods regnvejr var over 50 mennesker mødt op for at spille om gavekort til Billunds butikker.

Nogle af dem, der mødte op, var Mette Christiansen fra Grindsted, som havde taget børnene med.

- Vi vil gerne støtte op om de arrangementer, der sker i lokalområdet, sagde Mette Christiansen. Familien havde netop været på bamsejagt på Bamsemuseet, og de ser også frem til at deltage i flere aktiviteter i Grindsted hen over sommeren.

Maja Jensen, Mette Christiansen og Benjamin Jensen. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Medlemmer af Billund Håndbold havde taget plads i et af markedshusene og solgte snacks og drikkevarer til bankospillerne.

- Vi gør det til fordel for Handelsforeningen. De hjælper os med sponsorater, så det her er en måde, hvorpå vi kan give noget igen, sagde Mona Nielsen fra Billund Håndbold.

Annonce

Mere sommerbanko

Torben Klovborg, ejer af Refborg Hotel og Spiseri, agerede opråber, og efter cirka 10 minutter var der banko på første række hos en af deltagerne. Vinderen fik overrakt chips og et gavekort på 100 kroner.

Der er sommerbanko igen den 8. juli, 22. juli og 29. juli. Det foregår på Byens Plads, og det er gratis at deltage. Der er plads til 300 deltagere, og da det er uden tilmelding, foregår det efter først-til-mølle-princippet.


Vi gør det til fordel for Handelsforeningen. De hjælper os med sponsorater, så det her er en måde hvorpå vi kan give noget igen

Mona Nielsen, Billund Håndbold


Banko er ikke det eneste, Costa del Billund har at byde på i juli. Der er både morgenyoga, countryaften, biograf-aften og fællessang for bare at nævne nogle af de ting, der kommer til at foregå på Byens Plads.

Klar med banko-pennen. Foto: Kristina V. Skjoldborg
60 - BANKO! Foto: Kristina V. Skjoldborg
Omkring 50 mennesker deltog i arrangementet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

25-års jubilæum i Lego

Billund Ugeavis

Rema 1000 skal have ny købmand

Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce