Annonce
Billund Ugeavis

Der bliver fyldt op på Billund Trav

First Blood og Birger Jørgensen er en af favoritterne i 2-åringernes Efterårspris. Foto: Billund Trav
Annonce

Billund: Med tre løbsdage tilbage af indeværende sæson er det dejligt at kunne konstatere, at både de aktive og publikum kan finde vej til Billund, når der torsdag klokken 17 igen afvikles løb.

I dagens 10 travløb starter der over 100 heste, og i Restaurant Tarok er der tæt på udsolgt til dagens julefrokost arrangement.

Annonce

First Blood jagter hattrick

I dagens femte løb skal seks heste dyste i ”2-åringernes Efterårspris”.

Morten Juul trænede First Blood og har sejret i karrierens to første starter, og ved begge lejligheder vist meget stor klasse. Måske er det årgangens bedste hest. First Blood møder blandt andet Fetlock Joint, der har mødt de bedste i årgangen ved flere lejligheder og det med fine resultater til følge. Det er også blevet til en enkelt sejr.

Bent Svendsen sidder bag Filippa L. Hoppen har hentet to sejre og har været i præmierækken ved alle karrierens fem starter. Det kan blive dagens oplevelse.

Annonce

René Kjær med et par gode chancer

Kampen om Trænerchampionatet ligner et opgør mellem førende Birger Jørgensen og lokale René Kjær. Birger fører med 11 sejre foran Rene med 10, samme antal som Flemming Jensen. Som outsider ligger Knud Mønster med ni førstepladser. Birger har et par gode vinderchancer bag de før omtalte Morten Juul-trænede heste, men også René Kjær har chancer for at krydse målstregen først. I andet løb kan han tage tredje sejr på stribe med Bobbi Khan.

Og i et af dagens signaturløb, opgøret om ”Pionerernes Vandrepokal/Industrivejens Autolakerings Ærespræmie” er det Charlie Game, der kan bringe fornyet spænding ind i championatskampen.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce