Annonce
Billund Ugeavis

Det må du, når kæledyret dør

Arkivfoto.

Når katten eller hunden dør, er der en række muligheder i forhold til de jordiske rester.

Annonce
Annonce

Begrave i haven

Ifølge Fødevarestyrelsen er det tilladt at begrave sit kæledyr i ens egen have, men det bør ske i en dybde, så andre dyr ikke kan grave det op igen.

Hvis der er tale om et større kæledyr, som skal begraves i nærheden af en drikkevandsindvinding, skal der først søges tilladelse hos kommunen.

Bemærk, at kæledyr ifølge Fødevarestyrelsen ikke omfatter kælegrise, heste eller klappegeder. De hører under kategorien "produktionsdyr".

Annonce

Aflever dyret til dyrlægen

Hos dyrlægen kan man aflevere sit dyr, som så sørger for at få det kremeret og kommer tilbage til ejeren i en urne. Eller man kan aflevere dyret uden at få det tilbage. I begge tilfælde kremeres dyret, og inden kremering bliver dyrene lagt på køl, så man skal som kæledyrsejer altså ikke frygte, at dyret vil blive omdannet til sæbe.

Annonce

Selv tage kontakt til krematoriet

Man kan også selv tage kontakt til et krematorie. Nogle tilbyder afhentning, mens man selv skal aflevere dyret ved andre. Der er ofte mange muligheder i forhold til valg af urne. En urne er tilladt at begrave i egen have. Man kan også vælge at få sit kæledyr brændt og lade krematoriet tage sig af asken. De vil typisk aflevere asken til dagrenovation, hvor det vil komme til forbrænding.

Annonce

Skraldespanden

Mindre dyr som undulater og hamstere må man gerne smide til dagrenovation, så længe de kan være i en almindelig affaldspose, der lukkes tæt. Ifølge Billund Kommune skal de små dyr puttes i restaffald, så de kommer til forbrænding.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce