Annonce
Billund Ugeavis

Emma, Kamilla, Aleksandra, Anne og Niya vil hjælpe blinde i trafikken

Kamilla Jacobi, Emma Aakerman Hjermitslev, Anne Christina Nesager-Bech, Aleksandra Motreanu og Niya Shanoj Khan. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Fem 13-årige piger skal deltage i en konkurrence i Norge, hvor de præsenterer en opfindelse, der kan hjælpe blinde og svagtseende med at navigere rundt i byen.
Annonce

Billund: I uge syv drager de fem 13-årige piger, Emma Aakerman Hjermitslev, Kamilla Jacobi, Aleksandra Motreanu, Anne Christina Nesager-Bech og Niya Shanoj Khan til Tronheim i Norge. Det er ikke en fælles skiferie, der venter dem, men benhård konkurrence mod ni andre hold fra Skandinavien.

Som en del af undervisningen på Den Internationale Skole har de fem piger deltaget i First Lego League, der er en naturvidenskabelig teknologikonkurrence.

Den ene del af konkurrencen går ud på, at deltagerne skal vise, de kan programmere og styre en legorobot, mens den anden del handler om innovation og at opfinde smarte løsninger.

- Vi ville gerne finde et problem, der ikke var alt for stort for os at løse, og hvor vi samtidig kunne gøre en forskel, siger Alexandra Motreanu.

Temaet til dette års First Lego League var "City Shaper" (by formning, red.), hvor deltagerne skulle komme med forslag til at gøre byen smartere, og det er netop pigernes projekt, der har givet dem en mulighed for at stille op til den skandinaviske turnering i Norge.

Annonce

App til blinde

- Vi har opfundet en app, der skal hjælpe blinde mennesker, fortæller Niya Khan, og Anne Nesager Bech supplerer:

- Appen skal gøre det lettere for blinde og svagtseende mennesker at bevæge sig alene rundt i byen.

Appen er endnu en prototype og bygger på en teknologi, der allerede findes i iPhones.

Tanken er, at når den blinde eller svagtseende går rundt i byen, og kommer for tæt på for eksempel en kant, vil telefonen vibrere og på den måde advare personen. De særlige censorer der skal få telefonen til at vibrere, skal bygges ind i gadebilledet, for eksempel ved hjælp af blødt gummi, som man kender fra taget af Lego House.

Før de innovative unge kunne udvikle videre på idéen, krævede det research.

- Vi kontaktede Dansk Blindesamfund, som satte os i kontakt med en meget svagtseende mand i Billund, hvis kone var helt blind. Han fortalte, hvor svært det kunne være at navigere rundt i Billund, fortæller Emma Hjermitslev.

- Vi fandt også ud af, det både er dyrt at skaffe og passe en servicehund, og det er ikke alle, der har råd til det, når du er blind og ikke har mulighed for at arbejde, tilføjer Niya Khan.

Dermed var der grobund for at gå videre med idéen.

Annonce

Drøm om top 3

Vejen til Norge begyndte med, at pigerne vandt First Lego League på deres skole.

- Alle sagde, vi så rolige ud til konkurrencen, men jeg var virkelig nervøs, og troede slet ikke på, vi ville vinde, siger Kamilla Jacobi, der blandt andet stod for at programmere og styre robotten til konkurrencen.

Ikke desto mindre vandt de netop robot-delen til konkurrencen på skolen og kvalificerede sig til den regionale turnering den 19. september i Billund Centret.

Til den regionale konkurrence vandt de en særlig pris for deres projekt med at hjælpe blinde og svagtseende, men det betød ikke, de per automatik skulle til Norge.

De havde nu fået lov til at indsende en rapport, så pigerne måtte til tasterne og beskrive deres projekt, som de indsendte til komiteen. De blev udvalgt, og skal derfor til Norge.

- Jeg håber, vi vinder, men hvis bare vi kommer i top tre, kan vi få lov til at sende en ny rapport til den internationale konkurrence i USA, forklarer Anne Nesager Bech.

Med rejser til udlandet følger nogle omkostninger, og derfor er pigerne lige nu ved at lede efter sponsorer, der kan dække udgifterne til Norge.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

25-års jubilæum i Lego

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rema 1000 skal have ny købmand

Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce