Annonce
Billund Ugeavis

Ernst El holder åbent under nedlukning: Tilbyder selvbetjening døgnet rundt

Ernst El har lige nu åbent hele døgnet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Som noget nyt har Finn Fyhn Knudsen åbnet sin forretning døgnet rundt. Via mobilen kan kunderne få adgang til butikken på Montanavej og shoppe i ro og mag.

Billund: Detailbutikkerne må tænke kreativt i disse tider, hvor de alle er tvunget til at holde lukket. Det har ejeren af Ernst El, Finn Fyhn Knudsen, også måttet gøre.

Han har omdannet sin butik på Montanavej til en selvbetjeningsbutik, der har åbent alle døgnets timer. Det fungerer således, at når en ankommer til butikken, sender vedkommende en sms til det oplyste telefonnummer, hvorefter der bliver tilsendt en kode, som bruges til at låse døren op.

- Lige nu er det udvalgte varer, vi sælger, men vi udvider hele tiden, siger Finn Fyhn Knudsen.

Varerne betales via Ernst Els nye selvbetjeningside på elforretningens hjemmeside via kort eller mobilepay. Her kan man også på forhånd se, hvad der er at finde i butikken, inden man begiver sig hen til butikken.

- Kunderne kan tjekke på hjemmesiden, hvad der er på hylderne, så de ikke går forgæves, forklarer han.

Ved alle varerne i forretningen, er der en QR-kode placeret, som ved scanning via en smartphone leder kunden direkte til produktet på hjemmesiden.

Annonce

Flere varer på hylderne

Inspirationen til selvbetjeningsbutikken kommer fra en blomsterforretning på Hovedgaden. Siden efteråret 2020 har Blomstergalleriet også tilbudt selvbetjening af blomster og buketter alle døgnets timer.


Jeg tror, vi er taget på en stor rejse, og at vi med tiden udvider

Finn Fyhn Knudsen


- Idéen kom herunder coronaen, hvor en af medarbejderne fortalte om blomsterhandleren, og så blev det besluttet, at det skulle vi også kunne tilbyde, siger elinstallatøren, der regner med, at det nye tiltag fortsætter.

- Jeg tror, vi er taget på en stor rejse, og at vi med tiden udvider. Nu er det kun en del af butikken, men hvis vi bruger hele butikken, bliver det rigtig interessant, siger Finn Fyhn Knudsen og fortsætter:

- Drømmescenariet er også at få andre varer ind, lave hele butikken til selvbetjening med et showroom i den ene ende, og så kan kunderne komme hver dag mellem 11 og 17 og få ekspertisehjælp. Der er dog et stykke vej, inden vi er der.

Selvbetjeningsbutikkens sortimentet er allerede udvidet. Ikke bare med el-artikler, men også smagfulde produkter.

Produkter fra Billund Wine Cellar er på nuværende tidspunkt nemlig også at finde på hylderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Nyt flot view til Lego House

Annonce