Annonce
Billund Ugeavis

Fisk om natten hos Filskov Fiskesø

7. til 8. august er der natfiskeri hos Filskov Fiskesø. Arkivfoto: Christer Holte
Filskov Fiskesø holder deres traditionsrige natfiskeri den 7. til 8. august.
Annonce

Filskov: Natfiskeri hos Filskov Fiskesø er efterhånden blevet en årlig tradition, og i år finder det sted fredag den 7. august klokken 21.00 til lørdag den 8. august klokken 07.00.

- Det er for alle, som gerne vil ud og hygge sig, siger Jimmi Lund Sørensen, der er tovholder på arrangementet.

Der vil være faste hovedpræmier på 1.500, 1.000 og 500 kroner til de tungeste fisk samt sponsorpræmier.

300 kilo regnbueørred vil i alt blive sat ud i de to søer inden arrangementet begynder, og fiskene vil have en størrelse på mellem et og tre kilo af stykket.

Klokken 00.00 til 01.00 skal alle deltagerne holde en pause med at fiske, og har sulten trængt sig på, er der mulighed for at købe en portion suppe.

Annonce

Maks 80 deltagere

I år har Filskov Fiskesø valgt et deltagerantal på maks 80 deltagere.

- Sidste år havde jeg regnet med 45 deltagere, men vi blev 67, og jeg vil ikke risikere, vi bliver alt for mange, for deltagerne skal også have en god oplevelse, siger Jimmi Lund Sørensen.

Fiskene, der fanges til natfiskeriet skal alle vejes, og der er mulighed for at få dem renset og med hjem når fiskeriet er overe.

- Man kan vælge at betale en 10'er, og så renser vi fisken. Man kan også donere den til søen, hvis man ikke vil have den med hjem. Vi sælger ikke fiskene videre, men bruger dem, når der kommer skolebørn, plejehjem eller andre, siger arrangøren.


Sidste år havde jeg regnet med 45 deltagere, men vi blev 67, og jeg vil ikke risikere, vi bliver alt for mange, for deltagerne skal også have en god oplevelse.

Jimmy Lund Sørensen


Man kan tilmelde sig på forhånd efter først-til-mølle-princippet, men er der plads, kan man også kigge forbi på selve dagen.

Der kan læses mere om arrangementet på Filskov Fiskesøs facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce