Annonce
Billund Ugeavis

Frisør-Sus skifter håret ud med sten

Takke- og afskedsbuketterne begyndte hurtigt at tikke ind hos Salon Sus. Foto: Mai Møller Christensen
Det er ikke med hendes gode vilje, men skuldrene gør for ondt, så nu lukker Susanne Dam den salon i Hejnsvig, som hun åbnede i 1989.
Annonce

Hejnsvig: Hendes allerstørste ønske er, at en anden frisør skulle melde sig til at overtage salonen. For frisørerne hænger ikke på træerne i Hejnsvig, så hun føler, at hun svigter ved nu at lukke ned.

Men Susanne Damkær må efter 31 år som frisør lægge saksen og låse døren i sin salon "Hos Sus", som hun åbnede i 1989. Skuldersmerter har fået hende til at skifte branche, så hun nu skal være salgsrådgiver hos De Danske Stenhuggerier i Grindsted.

- Jeg har gennem længere tid arbejdet mindre og mindre, og man bliver simpelthen ædt op af dårlig samvittighed. At skulle ringe afbud til kunderne og sige "I dag vil min skulder bare ikke", siger Susanne Damkær.

Trods smerterne har hun hver eneste morgen været glad for at tage på arbejde, og hun har følt sig privilegeret ved at være frisør.

- Jeg er sådan en, der skal have fingre i år. Jeg skal se hvirvler, jeg skal se farver. Jeg skal se lidt udstråling, siger Susanne Damkær.

Hun er allerede startet i sit nye job, hvor hun skal vejlede kunder om gravsten, fuglebade og flotte sten til haven.

Susanne Damkær har mange sjove minder fra sin frisørsalon. Først og fremmest glade kunder med nyt hår, som de kunne lide, men også enkelte ups'ere. For eksempel fik en kunde engang farvet sit hår rødbedefarvet af en assistent. Selv om det egentlig skulle have været kobberfarvet. Kunden lagde dog heldigvis bare nakken tilbage og lo. Foto: Mai Møller Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce