Annonce
Billund Ugeavis

Hæveautomat blev sprængt ud hos Sparekassen Kronjylland

Hæveautomaten hos Sparekassen Kronjylland i Vorbasse blev natten til fredag sprængt ud. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Det var et meget voldsomt tyveriforsøg, der natten til fredag fandt sted hos Sparekassen Kronjylland i Vorbasse.
Annonce

Vorbasse: Tyveknægte forsøgte sig natten til fredag på en meget voldsom måde med at få penge med sig fra Sparekassen Kronjylland i Vorbasse.

Klokken 3.55 ringede en borger i lokalområdet til politiet og anmeldte et større brag. Det viste sig, at tyvene med sprængstof havde sprængt hæveautomaten i stykker.

- Vi har været derude i løbet af natten og foretage nogle vidneafhøringer. Nu har vi efterforskere på stedet sammen med vores tekniske afdeling for at foretage en gerningsstedsundersøgelse, og vi har efterforskere i gang med at lave nogle yderligere forhør i området, fortæller Torben Simonsen, der er politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

Hvorvidt det er lykkedes tyvene at få penge med fra sparekassen, er uvist.

- Hæveautomaten stod ude på vejen, men det er umuligt at sige, om der har ligget noget inde i den, siger Torben Simonsen.

Hos Sparekassen Kronjylland kunne afdelingsdirektør H.C. Christensen fredag morgen konstatere, at der er sket store skader på bygningen. Det er dog muligt at slå dørene op på nogenlunde almindelig vis.

- Vi regner med at holde åbent som normalt med en enkelt indgang, siger H.C. Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Butikstorvet åbnede med regn og højt humør: - Byen bliver mere levende

Annonce