Annonce
Billund Ugeavis

Halløj og aktivitet i Billund Idrætscenter

Halløj i Hallen Billund. Arkivfoto Martin Ravn
Hop, spring, parkour, boldspil, fitness. Aktiviteterne er næsten uendelige i Billund Idrætscenter lørdag 28. december.
Annonce

Billund: Når julefreden har lagt sig, står instruktører i Billund Idrætsforening klar med aktiviteter, så alle mellem 0-99 år kan få mulighed for at få rørt kroppen, lege, hygge og grine sammen med familie, venner og kammerater.

Rammen for arrangementet er Billund Idrætscenter lørdag 28. december fra kl. 10 til 12.

Aktiviteterne henvender sig bredt og kan benyttes af de mindste børn og helt op til – ja det er jo op til den enkelte voksne.

E-sport, under Billund Idrætsforening, er kommet godt i gang. For dem over seks år, vil der igen være mulighed for at prøve sine evner af både fysisk og digitalt.

Springcenter er åbent for børn over fire år, og man behøver ikke at kunne lave en salto selv. Det hjælper dygtige instruktører med at indøve.

Alle kan hoppe og springe i de oppustelige bander og redskabsbaner, så der bliver rig mulighed for at prøve kræfter med spring. Er man til parkour, kan man bevæge sig gennem hallen på redskaberne og lege, det er hustagene i Billund by.

En bold er et fantastisk legeredskab, så hal 1 er fyldt med boldaktiviteter. Håndbold, volleyball og badminton. Bordtennis holder åbent i sidelokalet.

Familiefitness er for dem, der trænger til at få pulsen op, og få brændt lidt kalorier af.

Hal 3 er helliget de mindste børn, som her kan få lov til at bevæge sig frit og i mere rolige omgivelser.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce