Annonce
Billund Ugeavis

Harald underviser gratis i Tai Chi Qigong: - Det er godt for kroppen og sindet, og alle kan være med

Harald Schelenz er 31 år, bor i Billund og arbejder til daglig i økonomiafdelingen på Lego. Foto: Kristina V. Skjoldborg
En ny fritidsbeskæftigelse er dukket op i Billund. Harald Schelenz underviser i Tai Chi Qigong, der har rødder i traditionel kinesisk medicin og har fokus på bevægelser, koordination og meditation.

Billund: 12 mennesker på et græsareal med fokus rettet mod Harald Schelenz, der roligt viser og forklarer den næste øvelse. Han står ret op med hænderne lidt uden for kroppen foran sig og håndfladerne vendt mod hinanden, som om han holder en usynlig bold. Her står de alle lidt, inden han skifter til næste øvelse – i et roligt tempo, så alle kan være med.

Harald Schelenz er tysker og kom til Danmark i december 2020 for at arbejde i økonomiafdelingen på Lego. Men lige nu står han bag Kærhuset i en traditionel kinesisk dragt og underviser i Tai Chi Qigong.

- Det er et begynderkursus, hvor man udforsker de forskellige aspekter af Tai Chi og Qigong, forklarer han.

Annonce

Qigong er en form for meditation i bevægelse, mens Tai Chi forenklet kan beskrives som kampkunst. Begge dele har fokus på bevægelse, men i Qigong er der større fokus på helbredet, og bevægelserne er langsommere. Til Haralds undervisning er det primært Qigong-delen, der er i fokus.

Her koncentrerer deltagerne sig om vejrtrækning og bevægelserne og træner tilmed deres koordineringsevne.

- Det er godt for kroppen og sindet, og alle kan være med, siger instruktøren.

10 gratis gange

Den 31-årige Tai Chi-udøver har gennem flere år dyrket både Tai Chi og forskellige former for kampsport som aikido.

Qigong

  • Qigong er ældgamle kinesiske helseøvelser, som ofte anvendes i forbindelse med den alternative kinesiske medicin og anvendes både forebyggende, styrkende og helbredende.
  • Qigong betyder energitræning eller at arbejde med energi.
  • Tai Chi er kampkunst med fokus på hurtigere bevægelser.
  • Harald underviser gratis i Tai Chi Qigong i Billund med fokus på helbredet og sindet.
  • Læs mere om Tai Chi Qigong i Billund på facebooksiden Tai Chi Qigong Billund.

- Jeg har altid interesseret mig for Østen, buddhisme og daoisme, og jeg fandt bare Tai Chi Qigong mest tiltalende, forklarer han.

Tai Chi Qigong har fokus på helbredet og sindet. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Det er første gang, han underviser i de kinesiske helbredsøvelser, men til gengæld har det længe været et ønske fra hans side.

- Jeg har haft mange gode undervisere gennem tiden, og jeg har altid gerne villet give noget tilbage, siger han.

Der trænes lige nu hver anden onsdag på græsarealet ved Kærhuset. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Derfor var det oplagt at give noget tilbage i Billund, da han så, der ikke var et lignende tilbud i byen.

Han søgte kommunens integrationspulje om støtte, og inden længe var han i gang med, hvad der skal ende med 10 gratis Tai Chi Qigong lektioner.


Jeg har haft mange gode undervisere gennem tiden, og jeg har altid gerne villet give noget tilbage

Harald Schelenz


- Nu må vi se, hvor mange der kommer i løbet af sommeren, men ellers er idéen, at der også skal være Qigong i Billund i fremtiden, siger Harald Schelenz.

Tai Chi Qigong har fokus på de rolige bevægelser. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Indbrudstyv på spil på Tingstedet

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hvorfor ligger krolf-entusiasternes tilholdssted urørt hen?

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Kom indenfor i Billunds 'hemmelige' museum: Her er telefoner med håndsving og drejeskive

Billund Ugeavis

Sommerstemning på plejecentrene

Billund Ugeavis

Oksana fra Hejnsvig klarede MBA-uddannelsen med bravur

Billund Ugeavis

SAS genåbner rute mellem Billund og København

Billund Ugeavis

Lokal DGI-afdelingsleder er dimitteret som master i IT

Billund Ugeavis

Lidl er rykket ind i Miniland

Billund Ugeavis

To biler drønede sammen i Vorbasse

Billund Ugeavis

Flyene i Billund Lufthavn er næsten lige så fyldte som i 2019

Billund Ugeavis

Turister vrimler til byen - og spisesteder mangler medarbejdere

Billund Ugeavis

Skate videre i Billund: Skaterbane flyttes til oprindelig placering

Billund Ugeavis

Jobpatruljen på tur i Billund Kommune: Mange unge løfter for tungt

Billund Ugeavis

Billund byfest vender tilbage: Marked, underholdning og fest om aftenen

Billund Ugeavis

Countryaften i Billund: Lyt til Rattlesnakes og spis helstegt pattegris

Billund Ugeavis

Manglende opbakning og udsigt til dårligt vejr: Sommerens sidste grisefest på Byens Plads aflyst

Billund Ugeavis

Nye tider nye numre

Billund Ugeavis

Nu går byggeriet i gang: Sådan skal det færdige Butikstorvet se ud

Billund Ugeavis

Åbent brev til kirkeminister Joy Mogensen: Stop nu restriktionerne i kirkerne

Billund Ugeavis

Costa del Billund nærmer sig sin afslutning

Billund Ugeavis

Billund Vand og GEV lader græsset gro: Vil du også være med på bølgen?

Billund Ugeavis

Sagros etableringsaften nød atter stor opbakning

Billund Ugeavis

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Annonce