Annonce
Billund Ugeavis

Her er 'bagmændene' bag Billunds hemmelige hilsner

Kathrin Schaller med sin idrætskollega Yusri Hassim, der også underviser tredje og fjerde årgang. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Flere borgere har modtaget håndskrevne hilsner fra ukendte afsendere i deres postkasse. De er alle skrevet af skoleelever på opfordring fra deres idrætslærere.

Billund: Mystiske, men dog søde og venlige beskeder, er blevet placeret rundt omkring i forskellige private postkasser i byen.

På håndskriften var der meget, der tydede på, at det var børn, som havde skrevet sedlerne, og efter Billund Ugeavis lavede en forespørgsel på Facebook, stod det klart, at det var tredje og fjerde klasse på Den Internationale Skole, der havde afleveret beskederne i postkasserne.

Hjernen bag denne idé var elevernes idrætslærer Kathrin Schaller, der sammen med sin kollega Yusri Hassim, satte børnene i gang med skriveriet.

- Jeg vil ikke tage æren for det, for det er eleverne, der har skrevet beskederne, understreger Kathrin Schaller med det samme, da hun efter et døgns tid endelig blev opsporet.

- Jeg beklager, det har har været så besværligt, siger hun med et grin.

For at få eleverne væk fra skærmen for en stund satte hun dem til at skrive små hilsner som en del af idrætsundervisningen.

- Jeg sad og tænkte, hvad eleverne kunne lave i denne uge, så de kom ud og bevægede sig, men hvor det samtidig også blev meningsfyldt, fortæller Kathrin Schaller.

Annonce

Har selv fået en seddel

Hun kommer oprindeligt fra Tyskland, og det var netop i hjemlandet, hun engang selv for mange år siden havde oplevelsen af at blive overrasket med en lille opmuntrende seddel i sin postkasse.


Det var fint og sjovt, at man kunne gøre noget for andre

Cecilie Lilienvald, 9 år


- Jeg var selv helt overrasket og blev bare rigtig glad. Derfor tænkte jeg, det kunne være fint, hvis mine elever også gjorde noget for andre, og hvor de samtidig kom udenfor, forklarer idrætslæreren, der særlig lagde vægt på, at eleverne ikke kun forblev i deres nabolag.

- Jeg sagde til dem, at jeg syntes, de skulle gå rundt til 10 forskellige gader. Det var lige så meget, så de fik rørt sig, men også så det blev lidt mere tilfældigt, hvor sedlerne havnede, og ikke kun hos deres venner.

Annonce

Var lidt nervøs

En af de elever, der har været rundt med sedler, er 9-årige Cecilie Lilienvald fra tredje årgang på Den Internationale Skole.

- Det var fint og sjovt, at man kunne gøre noget for andre, fortæller Cecilie Lilienvald, der, ligesom sine klassekammerater, lavede omkring 10 små sedler.

At putte sedler i fremmede menneskers postkasser var dog lidt nervepirrende i begyndelsen.

- I starten var jeg lidt nervøs for, om nogen så os og blev sure, men efter noget tid blev vi vant til det, siger skoleeleven, der fulgtes med en veninde rundt i byen.

Coronahilsen i Billund: Privatfoto
Coronahilsen i Billund: Privatfoto
Coronahilsen i Billund: Privatfoto
Coronahilsen i Billund: Privatfoto
Coronahilsen i Billund: Privatfoto: Stefania Diana
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Peter Fredensborg
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Nicholi Thornton
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Eva Larsen
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Diana Skov
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Charlotte Ganderton
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Wella Tan
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Tom Kristensen
Denne hilsen havnede i journalistens postkasse. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Anders Eriksen
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Lotte Østergaard
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Diana Skov
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Anni Falkenberg
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Villy Markman
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Carina Theider
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Mia Brendebjerg
Coronahilsen i Billund. Privatfoto: Ulla Bach
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Nyt flot view til Lego House

Annonce