Annonce
Læserbrev

Hvor holdbar er kommunens beredskab?

Annonce

Læserbrev: Som bruger af hjemmehjælp kan jeg godt forstå, at kommunen har søgt folk til nødberedskab, for jeg synes simpelthen ikke, der passes på det vigtige beredskab, der farer rundt og servicerer os i denne urolige corona-tid.

Jeg har længe undret mig over manglende visir/mundbind, for vi er virkelig mange, der vil være på røven, hvis en af os smitter personalet i hjemmeplejen (jeg ved ikke, om de er delt op i hold, der ikke kan smitte hinanden).

Mit ærinde er ikke at pege fingre af hjemmehjælperne, men jeg er mildt sagt undrende over, at enkelte tager et plastikforklæde på, andre handsker og lige så mange slet ingenting. Man behøver ikke være professor for at kunne fornemme den mangelfulde beskyttelse.

Derimod er kommunen konsekvent, når det gælder rengøring. Den 23. marts blev jeg ringet op, at rengøringen midlertidig er sat på pause – for at minimere antallet af personer i mit hjem(!). Jeg benytter et privat firma, så måske der også er en spareøvelse i dette, var min første tanke – for jeg er ikke i berøring med min rengøringshjælp, som jeg selv har valgt kun at se hver tredje uge.

Underlig prioritering…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce